aften

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk aptann.

Udtale

• IPA: (hjælp) /aftən/, [ˈɑfd̥ən], [ˈɑfd̥n̩]

Substantiv

aften fælleskøn

1. Det tidspunkt på dagen, der er efter normal arbejdstid.
2. (astronomisk) Tidsrummet der er indledt med skumringen og afsluttet med nattens begyndelse.

Bøjning

    Bøjning af „aften“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	aften	aftenen aftnen	aftener aftner	aftenerne aftnerne
genitiv	aftens	aftenens aftnens	afteners aftners	aftenernes aftnernes

De alternative forme er de uofficielle.

Synonymer

• kvæld

Antonymer

• morgen
• dag

Beslægtede ord og fraser

• aftensmad
• sommeraften

Oversættelser

Afrikaans: aand  (af) Bulgarsk: вечер  (bg) Engelsk: evening  (en) Esperanto: vespero (eo) Finsk: ilta  (fi) Fransk: soir (fr) hankøn Færøsk: kvøld  (fo), aftan  (fo) Græsk: βράδυ (el) Grønlandsk: unnuk  (kl) Italiensk: sera (it) hunkøn Latin: vesper (la) hankøn Nederlandsk: avond  (nl)

Norsk: kveld (no) hankøn Plattysk: Avend  (nds) Portugisisk: tarde (pt) hunkøn Rumænsk: seară (ro) hunkøn Russisk: вечер  (ru) Slovakisk: večer (sk) hankøn Spansk: tarde (es) hunkøn Svensk: kväll  (sv), afton  (sv) Tjekkisk: večer (cs) hankøn Tysk: Abend (de) hankøn Ungarsk: este  (hu) Vestfrisisk: jûn  (fy)

Kilder

• “aften” i Ordbog over det danske Sprog
• "aften" i Den Danske Ordbog