Brian Laudrup

dansk fodboldspiller (1969-)

Brian Laudrup (født 22. februar 1969 i Wien i Østrig) er en dansk tidligere professionel fodboldspiller. I dag arbejder Laudrup som fodboldekspert på 3+.

Brian Laudrup
Personlig information
Fulde navn Brian Laudrup
Født 22. februar 1969 (55 år)
Wien, Østrig
Højde 186
Position Offensiv Midtbane, Winger
Ungdom
Brøndby IF
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1986-1989 Brøndby IF 68 (18)
1989-1990 Bayer Uerdingen 34 (6)
1990-1992 FC Bayern München 44 (11)
1992-1993 ACF Fiorentina 31 (5)
1993-1994 A.C. Milan 9 (1)
1994-1998 Rangers F.C. 133 (44)
1998-1999 Chelsea F.C. 11 (1)
1999-1999 F.C. København 12 (2)
1999-2000 AFC Ajax 31 (13)
Landshold
1987-1998 Danmark 82 (21)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Efter at have spillet for Brøndby IF blev han professionel i Vesttyskland, først i Bayer Uerdingen fra 1989-90 og fra 1990 i storklubben FC Bayern München, hvor han også vandt det tyske mesterskab. Under EM-triumfen i 1992 i Göteborg var han med til at vinde europamesterskabet. Karrieren fortsatte herefter i Italien hos ACF Fiorentina og AC Milan. I 1995 var han med til at vinde Confederations Cup i Saudi-Arabien.

I 1994 fik han kontrakt i Glasgow hos Rangers F.C. fra 1994-98, som han vandt flere nationale mesterskaber og pokaltitler med. Efter et kort intermezzo i Londonklubben Chelsea F.C. spillede han forårssæsonen 1999 i F.C. København, hvorefter han sluttede karrieren af i Ajax Amsterdam i år 2000.

Efter at have afsluttet karriere med professionel fodbold spillede han i en periode for Hørsholm/Usserød i Sjællandsserien og lejlighedsvis for Old Boys-landsholdet.

Laudrup spillede 82 landskampe og scorede 21 mål for Danmark. Han blev kåret som Årets Fodboldspiller i Danmark i 1989, 1992, 1995 og 1997, og er den eneste spiller, der har vundet prisen fire gange. I 2004 blev han sammen med sin bror Michael udtaget til Pelés FIFA 100-hold. Han betragtes pga. sin tekniske kunnen, sit antrit og sine driblinger som en af dansk fodbolds bedste angribere gennem tiden med chanceskabende afleveringer som speciale.

Laudrup blev i 2006 optaget i Scottish Football Hall of Fame. Han blev optaget i Dansk fodbolds Hall of Fame i 2012 og i Dansk idræts Hall of Fame i 2014.

Han er søn af Finn Laudrup og bror til Michael Laudrup. Den 9. april 1988 blev han gift med Mette Laudrup, sammen har de børnene Nicolai (f. 1988) og Rasmine (f. 1993). I september 2010 blev han ramt af en mild form for lymfekræft, men er siden blevet raskmeldt for kræftsygdommen.[1]

Efterfulgte: Årets fund i 1. division
1987
i Brøndby IF
Efterfulgtes af:
Allan Reese
i AGF
Mark Strudal
i Næstved IF
Efterfulgte: Årets spiller i Danmark
1989
i Bayer Uerdingen
Efterfulgtes af:
Lars Olsen
i Brøndby IF
Peter Schmeichel
i Brøndby IF
Efterfulgte: Årets spiller i Danmark
1992
i AC Fiorentina
Efterfulgtes af:
Kim Vilfort
i Brøndby IF
Peter Schmeichel
i Manchester United
Efterfulgte: Årets spiller i Danmark
1995
i Glasgow Rangers
Efterfulgtes af:
Thomas Helveg
i Udinese
Allan Nielsen
i Tottenham
Efterfulgte: Årets spiller i Danmark
1997
i Glasgow Rangers
Efterfulgtes af:
Allan Nielsen
i Tottenham
Ebbe Sand
i Brøndby IF

Referencer

redigér
  1. ^ Casper Nielsen (10. april 2013). "Brian Laudrups kræft er væk". Billed-Bladet.

Eksterne henvisninger

redigér
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy