Denne artikel omhandler den romerske gudinde. Opslagsordet har også en anden betydning, se Justitia (tænketank).

Justitia er retfærdighedens gudinde i romersk mytologi. Hun modsvarer den græsk mytologis Dike.[1] I vor tid anvendes Justitia som personifikation af jura, lov, retsvæsnet og retfærdighed.

Fru Justitia, symbolet på retfærdighed, her som udsmykning på en domstolsbygning; dog i dette tilfælde uden hendes sædvanlige attributter.

Justitia er oftest afbilledet med et sværd i den ene hånd og en balancevægt i den anden.[2] I moderne tid er det desuden blevet kutyme at afbilde hende med bind for øjnene,[3] for på den måde at symbolisere, at alle er lige for loven, og at Justitia dømmer med ”blind retfærdighed” uden at lade sig flytte af hverken penge, magt, personlighed eller noget andet irrelevant. Balancevægten står for retfærdighed og sværdet for magt.

Justitia er et hyppigt anvendt symbol på domstole i store dele af verden og af forskellige firmaer og individer med relation til domstolene, som f.eks. advokater. Ydermere er Justitia symbolet på, at retfærdighed anvendes over for alle, som måtte stå til ansvar for sine handlinger i retten. Justitia vægtskåle rummer den konnotation, at jura ofte går ud på at afveje forskellige modstående hensyn.[4]

Referencer

redigér
  1. ^ Den trykte udgave af Den Store Danske Encyklopædi - Danmarks Nationalleksikon. Gyldendal. (år 1998) 10. bind, side 208. ISBN 87-7789-019-1
  2. ^ "Justitia". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
  3. ^ https://www.studocu.com/da/document/kobenhavns-universitet/retssystemet-og-juridisk-metode/notater-til-retssystemet-og-juridisk-metode-peter-blume/24254068
  4. ^ https://jura.ku.dk/jurabog/pdf/juridiske-monografier/Bryde_Andersen_Mads_Ret_og_metode_2002.pdf side 121
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy