Se kilde til Auschwitz koncentrationslejr

== Fangerne ==
Den [[27. januar]] [[1945]] befriede den russiske [[Røde Hær]] Auschwitz og de 7.650 fanger, som endnu var i live. Nu anslog lejrens tidligere kommandant [[Rudolf Höss]], at i alt omkring tre millioner mennesker – de fleste jøder fra [[Østeuropa]], men også [[sigøjner]]e, russere og tyskere – blev dræbt i Auschwitz i [[1941]]-[[1944|44]]. Tallet er i dag nedjusteret, og bl.a. Auschwitz-museet anslår det til ca. 1,1 million: 1 million jøder, 70-75.000 ikke-jødiske polakker, 21.000 [[sigøjner]]e, 15.000 sovjetiske [[krigsfange]]r og 10-15.000 fra andre lande.<ref>The number of victims [https://www.auschwitz.org/en/history/auschwitz-and-shoah/the-number-of-victims/]</ref>

Auschwitz står i dag som et [[symbol]] på målet om, at myrde alle jøder under tysk kontrol, og jøder fra alle kanter af Det tredje rige blev dræbt i gaskamrene der. Nogle overlevede, fordi anlægget til sidst bestod af et sæt arbejdslejre i tillæg til selve dødsanlægget. Men den største del af jødedrabene var allerede udført længere øst - allerede inden, Auschwitz havde udviklet sig til en mordmaskine. Alligevel er Auschwitz langt bedre kendt end dødsmarkerne østpå, som om [[Port (indkørsel)|port]]en og murene i Auschwitz rummer en [[ondskab]], der i virkeligheden strakte sig fra [[Paris]] til [[Smolensk]]. Auschwitz var stedet, hvor den tredje metode for [[massemord]] blev udviklet. Den første - og vigtigste, fordi den dræbte flest jøder - var [[Skydning (henrettelse)|skydning]] foran [[massegrav]]e. Den næste var [[kvælning]] ved hjælp af [[udstødningsgas]] fra [[forbrændingsmotor]]er. I januar 1942 blev drabsplanerne mod jøder udvidet fra det besatte [[Sovjetunionen]] og det besatte Polen til alle området under tysk kontrol. Auschwitz var det vigtigste drabssted for jøder i [[1943]] og [[1944]]. Den var den syvende i rækken, efter [[Dachau]], [[Sachsenhausen]], [[Buchenwald]], [[Flossenbürg koncentrationslejr|Flossenbürg]], [[Mauthausen]] og [[Ravensbrück]].<ref>Timothy Snyder: ''Sort jord'' (s. 231-33), Gyldendal 2015, {{ISBN|978-82-05-41843-1}}</ref>

De første fanger var polakker, dømt for reel eller forventet modstand. Efter [[Operation Barbarossa]] ankom sovjetiske krigsfanger. I den grad der var  jødiske fanger, skulle de marchere længere østpå i kolonner som slavearbejdere der skulle udbygge det tyske rige på erobret sovjetisk område. Jøder, der boede på egnen ved Auschwitz, var blandt de sidste polske jøder, der blev dræbt. Efter at flertallet af jøder i det øvrige Polen var døde, var de fleste jøder på egnen ved Auschwitz stadig i live. Hensigten med lejren ændrede sig, da nazisternes koloniseringsplaner af østområderne måtte vige for ''[[Endlösung]]''. ''[[Einsatzgruppen]]'' ændrede sig fra at dræbe enkelte jøder til at dræbe alle jøder. Tyske politimænd, udset til andre opgaver, blev sat til masseskydning af jøder, og lokalbefolkning blev [[rekrut]]teret som hjælpepoliti. Sovjetiske krigsfanger blev løsladt, så de kunne hjælpe til med jødedrabene, og [[Lublin]]-distriktet blev forvandlet fra imperiets forpost til et eksperiment-område for massemord ved gas. Auschwitz blev omskabt fra en lejr til et drabsanlæg. [[Zyklon B]], der oprindeligt var anskaffet for at desinficere de polske fangers barakker, blev udprøvet som drabsmiddel på sovjetiske krigsfanger og dernæst til at myrde henved en million jøder.<ref>Timothy Snyder: ''Sort jord'' (s. 234)</ref>

Jøder under tysk kontrol, der var tænkt at skulle sendes til Auschwitz, havde større sandsynlighed for at overleve end jøder under tysk kontrol, der egentlig ikke skulle derhen. [[Estland]] og [[Danmark]] var begge små, nordiske lande, der var besat af [[Nazityskland]]. Men i [[Estland]] blev ca 99 % af jøderne dræbt. I Danmark overlevede ca 99 % af de jøder, der havde dansk [[statsborgerskab]]. Jøderne i Danmark skulle til Auschwitz, mens jøderne i Estland blev dræbt, inden Auschwitz overhovedet var etableret som et drabsanlæg. Ikke i noget tysk besat land døde en højere andel jøder end i Estland, og ikke i noget tysk besat land overlevede en højere andel end i Danmark. Det kan ikke forklares ud fra forekomst af [[antisemittisme]]. I Estland var jøder ligestillede borgere, og jødiske [[flygtning]]e fra Nazityskland blev modtaget. I Danmark blev jødiske flygtninge bortvist efter [[1935]]. I Estland fandtes der meget få jøder. Alle de 963, der blev myrdet, blev dræbt af estlændere, de fleste politimænd. Omkring ti gange så mange ikke-jødiske estlændere blev også myrdet af de samme, estiske politimænd.<ref>Timothy Snyder: ''Sort jord'' (s. 236-39)</ref>

Kvinderne i Birkenau fortalte, at straks de fik fat i en madskål (dvs. en stor [[emalje (glasmateriale)|emalje]]ret blikdåse) tjente den tre formål: Til at komme den daglige suppe i; til at gøre fra sig i om natten, for da var latrinen lukket; og til at vaske sig i, når der fandtes vaskevand.<ref>[[Primo Levi]]: ''De druknede og de frelste'' (s. 133), Dreyers forlag, Oslo 2020, {{ISBN|978-82-8265-496-8}}</ref>

=== Tatovering ===
[[Tatovering]] af fangerne var noget helt specielt for Auschwitz. Den blev foretaget på venstre underarm i forbindelse med indregistreringen, hvad enten fangen ankom fra et liv i frihed, fra en anden lejr eller en [[ghetto]]. Mænd blev tatoveret på armens udvendige side, kvinder på den indvendige side. De eneste, der slap, var ikke-jødiske tyske fanger. Sigøjnere fik et ''[[Z]]'' (for ''Zigeuner'') foran nummeret, mens jøderne fra maj 1944 (da massetransporterne fra Ungarn begyndte) først fik et ''A'', snart erstattet af et ''B''. Frem til september 1944 så man ikke børn i Auschwitz, men fra da af ankom hele familiegrupper arresteret under [[Warszawa-opstanden]]. I de tilfælde blev hele familien tatoveret, også nyfødte.<ref>Primo Levi: ''De druknede og de frelste'' (s. 141), Dreyers forlag, Oslo 2020, {{ISBN|978-82-8265-496-8}}</ref>

[[Fil:Female_prisoners_at_Birkenau.jpg|thumb|Kvindelige fanger i Birkenau.]]
For jødiske fanger var tatovering en ekstra ydmygelse, da det efter [[Moseloven]] er forbudt: "''I må ikke tilføje jer selv snitsår på kroppen for en afdød eller lade jer tatovere. Jeg er Herren!''" (3. Mos 19,28).<ref>[https://www.bibelselskabet.dk/brugbibelen/bibelenonline/3_Mos/19] 3. Mos 19,28</ref>