Spring til indhold

Lokasenna: Forskelle mellem versioner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Indhold slettet Indhold tilføjet
nl
m bot: ændre magisk link for ISBN til skabelon:ISBN; kosmetiske ændringer
 
(36 mellemliggende versioner af 25 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Lokasenna by Lorenz Frølich.jpg|thumb|Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af [[Lorenz Frølich]] (1895).]]
'''Lokasenna''' eller '''Lokes skænderi''' er et kvad i den [[ældre Edda]].
'''''Lokasenna''''' ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt ''[[Ældre Edda]]''. Det omhandler en begivenhed fra [[Nordisk mytologi]], hvor [[Loke]] håner de øvrige guder og påkalder sig deres vrede. Digtet slutter med en beskrivelse af den straf guderne giver Loke. Et gennemgående tema i Lokes beskyldninger er umoralsk seksuel optræden, praktisering af [[sejd]] og brudte løfter. En sammenligning med digtet [[Vølvens Spådom|Völuspá]] viser, at flere af de forhold, han beskylder guderne for, er skyld i at verdens undergang, [[Ragnarok]], er blevet uafvendelig. ''Lokasenna'' er relateret til mytekomplekset omkring [[Balders død]], men der er intet i dette digt, der direkte peger på, at gudernes vrede og straf af Loke er en konsekvens af det fatale drab på [[Balder]]. Det er kun i [[Snorre Sturlason]]s [[Yngre Edda]], der findes en sådan forbindelse.


== Indhold og struktur ==
Det er så uforskammet at det ikke lader sig beskrive i ord der er anstændige nok til et lexikon - derfor er vi desværre nødt til at bringe
Digtets tema er et skænderi mellem guderne og [[Loke]], som finder sted ved en fest, der holdes i havjætten [[Ægir]]s hal. [[Prosa]]teksten, der indleder digtet, fortæller: ''Øge (Ægir) som også kaldtes Gyme, havde lavet Øl til [[Aser]]ne, da han havde fået den store Kedel, som nu er fortalt. Til dette Gæstebud kom [[Odin]] og [[Frigg]], hans hustru. [[Thor]] kom ikke, thi han var på Østfart; [[Sif|Siv]], Thors Hustru, var der; ligeså [[Brage]] og hans Hustru [[Idun]]. [[Tyr (krigsgud)|Ty]] var der; han var énhåndet; [[Fenris]]ulven sled hans Hånd af ham, da den var bunden. Der var [[Njord|Njörd]] og hans Hustru [[Skade (gud)|Skade]], [[Frej|Frey]] og [[Freja|Frøja]], Odins Sön [[Vidar]]. Loke var der og Freys Tjenere, Byggve og Bøla. Der var mange Aser og [[Alfer]].''<ref name=lokeordstrid>[http://www.heimskringla.no/wiki/Lokes_Ordstrid_eller_%C3%98ges_Gilde Lokes Ordstrid eller Øges Gilde, oversat af H.G. Møller]</ref>
en oversættelse.


Ægirs tjenere [[Fimafeng]] og [[Eldir]] bliver rost af guderne, men det vil Loke ikke høre på, og han dræber Firmafeng. Det gør guderne vrede, og de smider ham derfor ud af hallen. Loke vender imidlertid tilbage og konfronterer Eldir. Loke truer Eldir til at fortælle ham, hvad guderne taler om. Eldir svarer at de praler om deres våbens styrke og deres dåd i kamp, og at Loke ikke var velkommen derinde. Loke går alligevel ind igen, og kræver et sæde og øl på baggrund af løftet om gæstfrihed. Brage fortæller, at han ikke er velkommen længere. Til det svarer Loke, at Odin i de tidligste svor en ed:
== Lokes skænderi ==
: ''Husker du, Odin! ''
: ''da vi i årle Tider ''
: ''blandede Blod sammen? ''
: ''Aldrig vilde ''
: ''Øl du smage, ''
: ''når ej for os begge det bares. ''<ref name=lokeordstrid />
Odin beder derpå Vidar om at vige pladsen for Loke.


Vidar rejser sig og skænker for Loke. Låner skåler med alle guderne, men udelader bevidst Brage. Han tilbyder Loke gaver for at løse striden, men Loke beskylder ham i stedet for fejhed. Hvilket Brage afviser, hvis de havde været i [[Asgård]] og ikke hos Ægir, ville tingene være anderledes. Idun kommer nu sin mand til undsætning ved at påpege Lokes dårlige sider, hvorpå Loke vender sine beskyldninger mod hende. Efter tur udveksler han derpå [[nid]] med alle de forsamlede guder; det omfatter udover de nævnte [[Gefjon]], Freja, Niord, Tyr, Frej og [[Byggvir]].
[[Ægir]], som med et andet navn blev kaldt Gymer, havde gjort ølgilde for aserne, da han havde fået den store kedel som fortalt. Til dette
gilde kom [[Odin (guddom)|Odin]] og hans kone [[Frigg]]. [[Tor]] kom ikke, for han var østpå. [[Sif]], Tors kone, var der, og [[Brage]] og hans kone [[Idun]]. [[Tyr (krigsgud)|Tyr]] var der, han var enarmet, [[Fenrisulven]] rev hånden af ham da den blev bundet. Så var der [[Njord]] og hans kone [[Skade (nordisk mytologi)|Skade]], [[Frej]] og [[Freja (gudinde)|Freja]], Odins søn [[Vidar]]; [[Loke]] var der, og Freys tjenere, [[Byggvir]] og [[Beyla]]. Der var mange aser og alfer. Ægir havde to tjenere, [[Fimafeng]] og [[Eldir]]. Der var selvlysende guldlygter ([[morild]]?), og øllet serverede sig selv; det var et meget [[fredhellig]]t sted. Ægirs gode tjenere blev lovprist. Loke gad ikke høre på det, og dræbte Fimafeng. Da truede aserne med deres skjolde og skreg rasende efter Loke og jog ham bort i skoven; så genoptog de gildet. Loke kom tilbage og mødte Eldir udenfor.

'''[[Loke]]''':<br>
[[Eldir]], sig mig
inden du sætter<br>
din fod et skridt frem,<br>
hvad de sejrrige guder
nu sludrer om<br>
over Ægirs øl.
Til sidst dukker [[Thor]] op, og fire gange besvarer han Lokes forhånelser med, at kan vil bruge sin hammer til at dræbe ham. Loke svarer til sidst, at det kun er Thors trusler, der kan få ham til at gå, da det er de eneste han frygter. Han forlader hallen mens han forbander festens vært, Ægir.
'''[[Eldir]]''':<br>
Om stærke våben
og store bedrifter<br>
sludrer sejrrige guder;<br>
af [[aser]] og [[alf]]er
taler ingen godt om dig<br>
her i Ægirs hal.
'''[[Loke]]''':<br>
Jeg vil ind og hilse
i [[Ægir]]s hal,<br>
lad mig se på stadsen,<br>
gavmildt udstrør jeg
gift og intriger,<br>
blander uhumskhed i øl.<br>


Digtet afsluttes med en [[prosa]]tekst, der indeholder et kort referat af hvordan guderne straffer Loke. Jaget af guderne skjuler Loke sig til sidst i et vandløb, forvandlet til en laks. Der fanges han, og han bindes under tre sten ved hjælp af tarmene fra hans egen søn, ''Nari''. For ikke, at gøre sig skyldige i manddrab omskaber guderne, Lokes anden søn, ''Narfi'' til en ulv, som derpå dræber ''Nari''. [[Skade (gud)|Skade]] placerer en slange over ham, fra den drypper gift ned på hans hoved. Lokes hustru [[Sigyn]] forbliver ved sin mands side, og med en skål opfanger hun slangens gift, inden den rammer ham. Men når skålen er fyldt, må hun fjerne den og tomme den, og så kan giften atter ramme hans hoved. Når det sker vrider Loke sin krop i smerte, og det fortælles i teksten, at det var årsagen til jordskælv.
'''[[Eldir]]''':<br>
Altså, hvis du
går til Ægirs drikkegilde<br>
med sjofelheder og sladder,<br>
hver ækelhed du hælder
ud over høje magter,<br>
får du selv i synet igen.<br>
'''[[Loke]]''':<br>
Hvis du, Eldir
dristede dig til ordstrid<br>
os to imellem,<br>
se, da fik du
din sag for,<br>
snart fik du svar på tiltale.<br>
''Derpå gik Loke ind i hallen. Da de, der sad derinde, så, hvem der var kommet, tav de alle.''
'''[[Loke]]''':<br>
Loke er tørstig,
lang var turen<br>
her til hallen.<br>
Oh aser, en enkelt
lille øltår<br>
er temmelig tiltrængt.<br>
Så stille I sidder,
sure guder,<br>
har I mistet mælet?<br>
Skaf mig sæde
og skænk mig guldøl,<br>
eller vis mig væk.


== Tolkninger ==
'''[[Brage]]''':<br>
[[Preben Meuelengracht Sørensen]] har foreslået, at festen hos Ægir, der er ramme for historien i Lokasenna, er led i et forsøg på at skabe en fredsslutning i den store [[Nordisk kosmologi|kosmologiske]] konflikt mellem [[aser]]ne og [[jætte]]rne. Begrundelsen for det var, at en sådan fred kunne afværge [[Ragnarok]], som nu var blevet uafvendelig med [[Balders død]]. Han foreslår videre, at det var Lokes indblanding, der betød at forsøget mislykkedes. Meulengracht Sørensen mener på den baggrund, at digtets tema er, at gudernes dominerende position og kontrol over verden i digtets nutid var i færd med at gå i opløsning.<ref>Meulengracht Sørensen (2006) s. 78-79</ref>
Skaffe dig sæde?
Skænke dig guldøl?<br>
Det gør aserne aldrig.<br>
Aserne véd vel
for hvem de skal øse<br>
gylden gudedrik.


I andre kilder fortælles det, at Lokes sønner hedder [[Vale|Váli]] og [[Narfe]]. Det, at de i denne tekst bærer navnene ''Nari'' og ''Narvi'', er af flere redaktører og oversættere blevet tolket som en fejl i manuskriptet, og ''Nari'' er derfor i flere udgaver blevet erstattet med ''Váli''. Andre tolker ''Nari'' og ''Narfi'' som variationer af samme navn.{{kilde mangler|dato=Uge 6, 2010}}
'''[[Loke]]''':<br>
[[Odin_(guddom)|Odin]], du glemmer
vel ikke en gammel<br>
blod-beseglet broderlig ed?<br>
Du sagde, du aldrig
ville smage på øllet<br>
hvis der ikke var bryg til os begge.


De grove beskyldninger mod guderne har fået flere forskere til at tvivle på, at digtet bygger på autentiske [[Nordisk religion|før-kristne forestillinger]], og det er blevet foreslået, at digtet i stedet er et kristent forsøg på at tilsmudse de gamle hedenske guder; bl.a. Lee M. Hollander, der introduktionen til sin oversættelse af digtet, hævder at beskrivelser af guderne som lumske og amoralske ikke kan have været den almindelige forestilling om guderne i hedensk tid. Meulengracht Sørensen mener ikke, at det er tilfældet. Hans argument er at digtet er forfattet i den stil, der kaldes Senna (ordstrid). Den karakteriseres af at hvor to parter sender fornærmelser mod hinanden. Han mener, at denne form må have hedensk oprindelse, fordi handlinger og fornærmende ord ([[nid]]) eksplicit hører til indenfor den hedenske sfære. Han konkluderer derfor, at det ikke kan være forfattet af en kristen med det formål, at skrive en blasfemisk tekst. Argumnetet underbygges yderligere med, at guderne i en kristen sammenhæng normalt ville blive fremstillet som [[dæmon]]er, og ikke blot som umoralske.<ref>Meulengracht Sørensen (2006) s. 77</ref>
'''[[Odin_(guddom)|Odin]]''':
Rejs dig, [[Vidar]],
vig pladsen<br>
for [[Fenrisulven]]s fader,<br>
hellere end at lytte
til hån fra Loke<br>
ved Ægirs ølgilde.


== Referencer ==
''Da stod [[Vidar]] op og skænkede for Loke; før han drak sagde han til aserne:''
{{reflist}}


== Litteratur ==
'''[[Loke]]''':
* Preben Meulengracht Sørensen; Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder; 2006 {{ISBN|87-7934-219-1}}
Vær hilset, [[aser]],
vær hilset, [[asynje]]r<br>
og alle glimrende guder,<br>
altså undtagen
en enkelt af jer,<br>
[[Brage]], dér på bænken.


== Eksterne henvisninger ==
'''[[Brage]]''':<br>
{{wikisource|Lokasenna}}
En hest vil jeg gi' dig,
{{Commonscat|Lokasenna}}
en herlig guldring,<br>
* [http://www.heimskringla.no/original/edda/lokasenna.php Lokasenna] fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad» (flere danske oversættelser).
et skønt sværd vil Brage skænke,<br>
men hold mund
med din misundelse,<br>
væk ikke gudernes vrede.

'''[[Loke]]''':<br>
Ædel ganger,
armbånd af guld,<br>
hvor sku' du få det fra, Brage?<br>
Blandt alle jer guder er du, Brage,
den største bangebuks,<br>
du spæner hurtigst
ved synet af et hævet spyd.

'''[[Brage]]''':<br>
Jeg si'r dig, hvis ikke
jeg sad hér inde<br>
i Ægirs fredhellige hal,<br>
så stod jeg straks
med dit hoved i hånden,<br>
så blev vi Lokes løgne kvit.

'''[[Loke]]''':<br>
Du er kvik til det kolde bord
men knap så rap når det rigtig gælder,<br>
Brage [[bænkepynt]].<br>
Hvis du er vred
så vis du kan slås,<br>
du ser temmelig tam ud.

'''[[Idun]]''':
Brage, jeg ber dig,
behersk dig,<br>
for familiefredens skyld,<br>
last ikke Loke,
lad ham i fred<br>
her i Ægirs hal.

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Idun,
af alle kvinder<br>
kalder Loke dig liderligst;<br>
villigt lagde du
[[hvide arme]]<br>
om manden der myrdede din bror.

'''[[Idun]]''':<br>
Jeg laster
ikke Loke<br>
her i Ægirs hal;<br>
jeg ber kun Brage
styre sin brandert,<br>
jeg vil ingen voldsom tvekamp.

'''[[Gefion]]''':<br>
Hvorfor skal I to aser
absolut skændes<br>
her i hallen?<br>
Loke fatter ikke
at legen er ude<br>
og ingen elsker ham.

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Gefion,
jeg tror du glemmer<br>
men heldigvis husker jeg:<br>
den hvide svend,
et sejl gav han dig, og vupti<br>
gled lår over lystig lænd.<br>

'''[[Odin_(guddom)|Odin]]''':
Du er ør, Loke,
og afsindig,<br>
at du snakker grimt om [[Gefion]],<br>
hun der skuer
slægters [[skæbne]]<br>
ganske så godt som jeg.

'''[[Loke]]''':
Ti du, Odin,
tit og ofte<br>
har du kludret i det som krigsgud,<br>
sejr har du givet
til sløve gutter<br>
som slet ikke sku' ha' haft den.

'''[[Odin_(guddom)|Odin]]''':<br>
Vist har jeg kludret
med visse krige<br>
og givet sløve gutter sejr,<br>
men otte vintre
var du under jorden<br>
som malkekone, som mor,<br>
du [[arg|tåbelige transvestit]].
'''[[Loke]]''':<br>
Snak for dig selv,
du Samsøs [[vølve]],<br>
du, kender af heksenes kunster.<br>
Forklædt som [[vølve]]
færdedes du i verden,<br>
du [[arg|tåbelige transvestit]].

'''[[Frigg]]''':<br>
Hold jeres historier
helt for jer selv,<br>
det rager ikke andre.<br>
Gamle sager
glemmes snart,<br>
drop nu det [[oldnordisk]]e ævl!

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du Frigg,
du, [[Fjørgyn]]s datter,<br>
du er mildt sagt vild efter mænd,<br>
både [[Ve]] og [[Vile]]
lå i en vis kvindes favn,<br>
begge din ægtemands brødre.

'''[[Frigg]]''':<br>
Jeg si'r dig, hvis der sad
en søn i hallen<br>
så brav som [[Balder]],<br>
da slap du ikke ud
i ét stykke;<br>
voldsom er gudernes vrede.

'''[[Loke]]''':<br>
Du siger det selv, Frigg,
mine slyngelstreger<br>
skal jeg gerne genfortælle:<br>
jeg har besørget
at du aldrig siden<br>
skal se Balder ride til salen.

'''[[Freja (gudinde)|Freja]]''':<br>
Loke, du er drukken,
du ler af dine<br>
ækle adfærdsforstyrrede streger.<br>
Frigg véd jo alt,
selvom hun ikke<br>
siger det hele selv.
'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Freja,
din fremfærd<br>
er alt andet end eksemplarisk,<br>
det véd hver [[aser|as]] og [[alf]]
i Ægirs hal,<br>
du har jo [[bolle]]t med hele bundtet.

'''[[Freja (gudinde)|Freja]]''':<br>
Din tunge er syg,
tankeløst snakker du,<br>
du ævler dig en ulykke til.<br>
[[Aser]]ne vredes,
og [[asynje]]rne,<br>
vi slår dig til krøbling snart.

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du Freja,
du fælt fordærvede<br>
giftige gimpe;<br>
dengang guderne greb dig
i gang med din bror,<br>
sikke du da kunne fjærte, Freja.

'''[[Njord]]''':<br>
Det er småting
at smukke kvinder<br>
muntrer sig med mænd;<br>
utroligt at den ækle
kvinde-karl er sluppet ind,<br>
fy føj! en mand der føder børn!

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Njord,
natpottemand,<br>
sendt til guderne som gidsel;<br>
[[Hymer]]s tøser
havde dig som tissetrug,<br>
og lod deres vand i din mund.

'''[[Njord]]''':<br>
Godt, det er sandt,
engang blev jeg sendt<br>
til guderne langvejs fra som gidsel,<br>
men da fik jeg en dreng,
uden fjender, dejlig,<br>
den ædleste blandt aserne.

'''[[Loke]]''':<br>
Hold op, Njord,
opfør dig ordentligt.<br>
Din skam kan ikke mere skjules.<br>
Du [[blodskam (nordisk mytologi)|avlede den søn med din egen søster]],<br>
der findes dog ingen værre udåd.

'''[[Tyr (krigsgud)|Tyr]]''':<br>
Blandt alle aser
er [[Frej|Frey]] alene<br>
ridderligst blandt riddere;<br>
Er hun gift eller ugift,
over ham græder ingen kvinde,<br>
han bryder alle trange bånd.

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Tyr,
det er trist du aldrig<br>
kan forlige folk.<br>
Din højre hånd,
jeg husker endnu<br>
da [[Fenrisulven|Fenris]] sled den fra dig.

'''[[Tyr (krigsgud)|Tyr]]''':<br>
Jeg savner min hånd,
du savner din [[Fenrisulven|helveds-hund]],<br>
det er jo trist for os begge to;<br>
bæstet er uglad,
bundet må den vente<br>
på [[Ragnarok (nordisk mytologi)|verdens undergang]].

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Tyr,
det traf sig at din kone<br>
fik en dreng med farmand hér;<br>
du usling fik aldrig
uretten erstattet,<br>
børnepengene blev borte.

'''[[Frej|Frey]]''':<br>
Jeg ser ulven ligge
ved åens udløb<br>
indtil gudernes store strid,<br>
Det kan gå dig selv
så galt som dén<br>
med mindre du straks holder mund.
'''[[Loke]]''':<br>
For guld har du købt
Gymers datter,<br>
selv dit sværd har du solgt;<br>
men når [[Muspel]]s sønner
rider over mørke skove,<br>
står du uden våben, usling.

'''[[Byggvir]]''':<br>
Åh, gid jeg var ædel
som [[Frej|Yngve-Frey]]<br>
og lige så stor og stærk,<br>
øretæver sku' jeg uddele
til ulykkesfuglen,<br>
jeg sku' knuse alle hans knogler.

'''[[Loke]]''':<br>
Hvem er det lille væsen
der logrer så vildt<br>
og snippe-snapper?<br>
Altid lurer du
bag Frejs ører,<br>
altid klakker du under kværnen.

'''[[Byggvir]]''':<br>
Jeg hedder Byggvir,
jeg regnes for brav<br>
blandt godtfolk og guder;<br>
Hvilket herligt gilde,
her drikker guderne<br>
alle øl med Odin.

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Byggvir,
du har aldrig forstået<br>
at give mættende mad til mænd;<br>
når kække mænd
kæmpede modigt,<br>
forsvandt du straks i [[strådød|sengehalmens strå]].

'''[[Heimdal]]''':<br>
Ør er du, Loke,
afsindig fuld,<br>
hold nu op med dit ævl,<br>
stop dit bavl,
styr din brandert,<br>
før den koster dig livet, Loke.
'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Heimdal,
dit liv er hæsligt,<br>
et trist job fik du tildelt;<br>
med våd ryg
våger du i regnen,<br>
du, gudeverdens gamle vogter.

'''[[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]''':<br>
Du gør dig lystig, Loke,
men inden længe<br>
skal dit sladder være slut;<br>
knap så kæphøj blir du
når guderne kanthaler dig<br>
med din rimkolde søns tarmremme.

'''[[Loke]]''':<br>
Selvom jeg blir knap så kæphøj
når guderne kanthaler mig<br>
med remme fra min rimkolde søn,<br>
forrest og fremmest
var jeg i felten,<br>
da vi dræbte [[Tjasse]], din far.
'''[[Skade (nordisk mytologi)|Skade]]''':<br>
Nå så du var forrest
og fremmest i felten,<br>
da I dræbte Tjasse, min far.<br>
Iskolde råd
kan du altid<br>
hente fra mine [[helligsted]]er.

'''[[Loke]]''':<br>
Mere muntert lokkede du
for [[Laufey|Løv-ø]]'s søn,<br>
da du bød mig ombord i din seng,<br>
nu må det røbes,
når der skal redegøres<br>
for vores væmmelige laster.

''Da gik [[Sif]] frem, skænkede mjød i Lokes glasbæger og sagde:''

'''[[Sif]]''':<br>
Godt helbred, Loke,
grib dit glasbæger<br>
fyldt med ædelt øl;<br>
hende hér
må du hellere<br>
indrømme er ulastelig.

'''[[Loke]]''':<br>
Så sku' du også
være den eneste<br>
kyske gudinde jeg kender;<br>
dog tror jeg der kom
hos Tors kone<br>
en enkelt elsker,<br>
og det var ham her, lumske Loke.

'''[[Beyla]]''':<br>
Fjeldene skælver,
skyerne buldrer,<br>
nu tror jeg [[Tor]] kommer hjem,<br>
han sætter slut
på hånlig sladder<br>
om godtfolk og guder.

'''[[Loke]]''':<br>
Ti du, Beyla,
du er [[Byggvir]]s kone<br>
og godt fyldt med giftigheder,<br>
fler og fler fjolser
kommer i guders flok,<br>
du, øldunstende dulle.

'''[[Tor]]''':<br>
Ti du, misfoster,
du skal få mærke<br>
[[Mjølner]]s hårde hug:<br>
jeg skal skille dine skuldres
klippeknold fra din hals,<br>
du kommer a' med knoppen.

'''[[Loke]]''':<br>
Jordens søn
er just kommet ind;<br>
hvorfor truer du sådan, Tor?<br>
du der ikke tør kæmpe
når [[Fenrisulven|ulven]] kommer<br>
og æder [[Odin]] i ét haps.

'''[[Tor]]''':<br>
Ti du, misfoster,
du skal få mærke<br>
[[Mjølner]]s hårde hug:<br>
Jeg kaster dig op
og kyler dig østpå<br>
så man aldrig siden ser dig.

'''[[Loke]]''':<br>
Du sku' ellers
ikke snakke<br>
om dine [[øst-udflugter]];<br>
du, helt, der tog tilflugt
i [[Skrymers handske|handske]]ns tommel,<br>
man sku' ikke tro du var Tor.
'''[[Tor]]''':<br>
Ti du, misfoster,
du skal få mærke<br>
Mjølners hårde hug:<br>
jeg rammer dig
med [[Rungner|Hrungner]]-dræberen,<br>
så dine knogler knækker grimt.

'''[[Loke]]''':<br>
Jeg tænker jeg lever
en tid lang endnu<br>
skønt du truer med hamren, Tor;<br>
[[Skrymers snore]]
var dig for stramme,<br>
du fik aldrig åbnet madposen,<br>
da kom du slemt på slankekur.
'''[[Tor]]''':<br>
Ti du, misfoster,
du skal få mærke<br>
[[Mjølner]]s hårde hug:<br>
dræberhamren
sender dig durkt<br>
hinsides [[Hel (dødsrige)|Hel]]s dødningegærde.

'''[[Loke]]''':<br>
Jeg har givet
guderne besked<br>
om alt som faldt mig ind,<br>
men for dig alene
går jeg ud,<br>
for jeg véd du bruger vold.
Øl gjorde du, Ægir;
du skal aldrig mere<br>
brygge den drik igen;<br>
alt hvad du ejer
her inde i salen<br>
går op i luer;<br>
og din ryg bli'r ristet.

==== Hvad der siden hændte Loke ====

Herefter gemte Loke sig i Fránangs fos i skikkelse af en laks. Dér fangede aserne ham. Han blev bundet med sin søn Nares
tarme, idet hans søn Narfe blev til ulv. Skade tog en giftslange og fæstnede ovenover Lokes ansigt; dérfra dryppede gift. Sigyn, Lokes
kone, satte sig der og holdt en drikkeskål under giften. Men når drikkeskålen var fuld, bar hun giften væk; imens dryppede der gift på
Loke. Så vred og vendte han sig så voldsomt, at hele jorden skælvede af det; det kaldes jordskælv.
Overs. Ole Nielsby, 1993. Må gerne kopieres. Hvis du ændrer i oversættelsen, bør du læse den [[norrønt|oldislandske]] tekst først.


{{Ældre Edda}}
==Eksterne henvisninger==
*[http://www.heimskringla.no/original/edda/lokasenna.php Lokasenna] fra «Kulturformidlingen Norrøne Tekster og Kvad» (flere danske oversættelser).


[[Kategori:Nordisk mytologi]]
{{Navboks Nordisk mytologi og religion}}


[[Kategori:Litterære kilder til nordisk mytologi]]
[[en:Lokasenna]]
[[nl:Lokasenna]]

Nuværende version fra 16. nov. 2022, 00:39

Loke skændes med guderne i Ægirs hal, af Lorenz Frølich (1895).

Lokasenna ("Lokes skænderi") er et mytologisk digt Ældre Edda. Det omhandler en begivenhed fra Nordisk mytologi, hvor Loke håner de øvrige guder og påkalder sig deres vrede. Digtet slutter med en beskrivelse af den straf guderne giver Loke. Et gennemgående tema i Lokes beskyldninger er umoralsk seksuel optræden, praktisering af sejd og brudte løfter. En sammenligning med digtet Völuspá viser, at flere af de forhold, han beskylder guderne for, er skyld i at verdens undergang, Ragnarok, er blevet uafvendelig. Lokasenna er relateret til mytekomplekset omkring Balders død, men der er intet i dette digt, der direkte peger på, at gudernes vrede og straf af Loke er en konsekvens af det fatale drab på Balder. Det er kun i Snorre Sturlasons Yngre Edda, der findes en sådan forbindelse.

Indhold og struktur

[redigér | rediger kildetekst]

Digtets tema er et skænderi mellem guderne og Loke, som finder sted ved en fest, der holdes i havjætten Ægirs hal. Prosateksten, der indleder digtet, fortæller: Øge (Ægir) som også kaldtes Gyme, havde lavet Øl til Aserne, da han havde fået den store Kedel, som nu er fortalt. Til dette Gæstebud kom Odin og Frigg, hans hustru. Thor kom ikke, thi han var på Østfart; Siv, Thors Hustru, var der; ligeså Brage og hans Hustru Idun. Ty var der; han var énhåndet; Fenrisulven sled hans Hånd af ham, da den var bunden. Der var Njörd og hans Hustru Skade, Frey og Frøja, Odins Sön Vidar. Loke var der og Freys Tjenere, Byggve og Bøla. Der var mange Aser og Alfer.[1]

Ægirs tjenere Fimafeng og Eldir bliver rost af guderne, men det vil Loke ikke høre på, og han dræber Firmafeng. Det gør guderne vrede, og de smider ham derfor ud af hallen. Loke vender imidlertid tilbage og konfronterer Eldir. Loke truer Eldir til at fortælle ham, hvad guderne taler om. Eldir svarer at de praler om deres våbens styrke og deres dåd i kamp, og at Loke ikke var velkommen derinde. Loke går alligevel ind igen, og kræver et sæde og øl på baggrund af løftet om gæstfrihed. Brage fortæller, at han ikke er velkommen længere. Til det svarer Loke, at Odin i de tidligste svor en ed:

Husker du, Odin!
da vi i årle Tider
blandede Blod sammen?
Aldrig vilde
Øl du smage,
når ej for os begge det bares. [1]

Odin beder derpå Vidar om at vige pladsen for Loke.

Vidar rejser sig og skænker for Loke. Låner skåler med alle guderne, men udelader bevidst Brage. Han tilbyder Loke gaver for at løse striden, men Loke beskylder ham i stedet for fejhed. Hvilket Brage afviser, hvis de havde været i Asgård og ikke hos Ægir, ville tingene være anderledes. Idun kommer nu sin mand til undsætning ved at påpege Lokes dårlige sider, hvorpå Loke vender sine beskyldninger mod hende. Efter tur udveksler han derpå nid med alle de forsamlede guder; det omfatter udover de nævnte Gefjon, Freja, Niord, Tyr, Frej og Byggvir.

Til sidst dukker Thor op, og fire gange besvarer han Lokes forhånelser med, at kan vil bruge sin hammer til at dræbe ham. Loke svarer til sidst, at det kun er Thors trusler, der kan få ham til at gå, da det er de eneste han frygter. Han forlader hallen mens han forbander festens vært, Ægir.

Digtet afsluttes med en prosatekst, der indeholder et kort referat af hvordan guderne straffer Loke. Jaget af guderne skjuler Loke sig til sidst i et vandløb, forvandlet til en laks. Der fanges han, og han bindes under tre sten ved hjælp af tarmene fra hans egen søn, Nari. For ikke, at gøre sig skyldige i manddrab omskaber guderne, Lokes anden søn, Narfi til en ulv, som derpå dræber Nari. Skade placerer en slange over ham, fra den drypper gift ned på hans hoved. Lokes hustru Sigyn forbliver ved sin mands side, og med en skål opfanger hun slangens gift, inden den rammer ham. Men når skålen er fyldt, må hun fjerne den og tomme den, og så kan giften atter ramme hans hoved. Når det sker vrider Loke sin krop i smerte, og det fortælles i teksten, at det var årsagen til jordskælv.

Preben Meuelengracht Sørensen har foreslået, at festen hos Ægir, der er ramme for historien i Lokasenna, er led i et forsøg på at skabe en fredsslutning i den store kosmologiske konflikt mellem aserne og jætterne. Begrundelsen for det var, at en sådan fred kunne afværge Ragnarok, som nu var blevet uafvendelig med Balders død. Han foreslår videre, at det var Lokes indblanding, der betød at forsøget mislykkedes. Meulengracht Sørensen mener på den baggrund, at digtets tema er, at gudernes dominerende position og kontrol over verden i digtets nutid var i færd med at gå i opløsning.[2]

I andre kilder fortælles det, at Lokes sønner hedder Váli og Narfe. Det, at de i denne tekst bærer navnene Nari og Narvi, er af flere redaktører og oversættere blevet tolket som en fejl i manuskriptet, og Nari er derfor i flere udgaver blevet erstattet med Váli. Andre tolker Nari og Narfi som variationer af samme navn.[kilde mangler]

De grove beskyldninger mod guderne har fået flere forskere til at tvivle på, at digtet bygger på autentiske før-kristne forestillinger, og det er blevet foreslået, at digtet i stedet er et kristent forsøg på at tilsmudse de gamle hedenske guder; bl.a. Lee M. Hollander, der introduktionen til sin oversættelse af digtet, hævder at beskrivelser af guderne som lumske og amoralske ikke kan have været den almindelige forestilling om guderne i hedensk tid. Meulengracht Sørensen mener ikke, at det er tilfældet. Hans argument er at digtet er forfattet i den stil, der kaldes Senna (ordstrid). Den karakteriseres af at hvor to parter sender fornærmelser mod hinanden. Han mener, at denne form må have hedensk oprindelse, fordi handlinger og fornærmende ord (nid) eksplicit hører til indenfor den hedenske sfære. Han konkluderer derfor, at det ikke kan være forfattet af en kristen med det formål, at skrive en blasfemisk tekst. Argumnetet underbygges yderligere med, at guderne i en kristen sammenhæng normalt ville blive fremstillet som dæmoner, og ikke blot som umoralske.[3]

  1. ^ a b Lokes Ordstrid eller Øges Gilde, oversat af H.G. Møller
  2. ^ Meulengracht Sørensen (2006) s. 78-79
  3. ^ Meulengracht Sørensen (2006) s. 77
  • Preben Meulengracht Sørensen; Kapitler af Nordens litteratur i oldtid og middelalder; 2006 ISBN 87-7934-219-1

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Wikisource har originalt kildemateriale relateret til denne artikel:
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy