Sukkersyge

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Sukkersyge Klassifikation
Information
Navn	Sukkersyge
Medicinsk fagområde	Diabetologi, endokrinologi
SKS	[http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/gE10.htm#E10-E14 E10-E14 DE10-E14]
ICD-10	[http://apps.who.int/classifications/apps/icd/icd10online/gE10.htm#E10-E14 E10-E14 E10-E14]
MedlinePlus	001214
ICD-9-CM	250
Patientplus	management-of-type-1-diabetes
MeSH	D003920
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Diabetes mellitus eller sukkersyge er en sygdom, hvor blodets indhold af sukker (glukose) er øget ud over det normale. Der findes to væsentlige former for diabetes. Det drejer sig om:

• Type-1 diabetes. Denne type ses både hos børn og voksne.
• Type-2 diabetes. Kaldes også aldersdiabetes eller gammelmandssukkersyge, der også rammer unge.

Hvordan opdager man sukkersyge ?

Ved Type 1 diabetes opdager man det ved en række symptomer såsom øget vandladning, øget tørst, træthed og nogle oplever krampe i lægmusklen. Oplever man disse symptomer kan man gå til lægen og få lavet en urinprøve. Er denne positiv vil man blive indlagt på hospitalet, hvor man vil få den nødvendige behandling og vejledning.

Ved type 2 diabetes, oplever man sjældent symptomer, og man kan derfor gå i længere tid uden at blive diagnosticeret. Er man i tvivl bør man gå til lægen, som kan teste ens blodsukker niveau. Alternativt kan man købe blodsukkermålere på apoteket, og teste sit eget blodsukker. Blodsukkeret ved faste om morgenen, skal helst ligge mellem 4,2 - 7,2 mmol/l og bevæger sig, i det hele taget, sjældent uden for dette spektrum hos raske mennesker.

Langtidsblodsukker - HbA1c

Det er et udtryk for det gennemsnitlige glukoseniveau de sidste 3 måneder. Tidliger sagde man <7,5 mmol(%) nu <6,5 mmol(%).

Typer af diabetes

Type 1

Type 1-diabetes er den insulinkrævende sukkersygeform (Insulin Dependent Diabetes Mellitus= IDDM). Denne sukkersygetype kaldes undertiden også ungdomssukkersyge, fordi den oftest har sit udbrud hos unge mennesker. Hvis man har Type 1-diabetes, er kroppens insulin-produktion defekt -dvs. der er tale om en såkaldt autoimmun sygdom, hvor immunforsvaret retter et inflammatorisk angreb mod bugspytkirtlen (pancreas), hvorved kroppens egne insulinproducerende celler destrueres (beta-cellerne i de langerhanske øer i pancreas). Sygdommen er kronisk/uhelbredelig, og type 1-diabetikere er derfor afhængige af at tage hormonet insulin flere gange hver dag for at opretholde livet.

Type 2

Type 2-diabetes er en ikke-insulinkrævende sukkersygeform (Non Insulin Dependent Diabetes Mellitus=NIDDM). Denne sukkersygeform kaldes også gammelmandssukkersyge eller diabetes type 2. Selvom den kaldes gammelmandssukkersyge ser man oftere og oftere at børn får denne type diabetes også, pga. dårlig kost og mangel på motion hos børn.^{[kilde mangler]} Type 2-diabetikere producerer insulin, men produktionen er nedsat eller cellerne er resistente over for det producerede insulin.Der kan behandles med piller (Metformin), men i nogle tilfælde er det nødvendigt at give injektioner med insulin.

Type 2-diabetes er arvelig. Risikoen for at udvikle sygdommen øges ved overvægt og fysisk inaktivitet, men kan i de fleste tilfælde behandles med kostomlægning, vægttab og motion.

Derudover findes der andre sukkersygeformer:

• Gestationel diabetes, der opstår under graviditet og oftest forsvinder efter fødslen, kaldes også graviditets-diabetes.
• Sekundær diabetes, der opstår som følge af en anden sygdom. Denne type diabetes kan blandt andet komme efter en betændelse i bugspytkirtlen og i forbindelse med visse medicinske behandlinger, især behandling med binyrebarkhormon.

Årsager til sukkersyge

Mellem 200.000 og 300.000 personer i Danmark har type 2 diabetes. Blandt disse har halvdelen diabetes uden at vide det.

Antallet af type 2 diabetes patienter er stærkt stigende. Forstadiet hedder det metaboliske syndrom. Sygdommen er knyttet til overvægt og nedsat fysisk aktivitet. Derfor kalder man det også en livsstilssygdom.

Der bruges årlig cirka 2,5 milliarder kroner på behandling af diabetes i Danmark.

• 80 procent bruges til behandling af komplikationer.
• 10 procent bruges til forebyggelse af udvikling af komplikationer.
• 10 procent bruges på medicin.

Man vil gerne forsøge at ændre denne fordeling til en mere målrettet forebyggende behandling.

Blodets indhold af sukkerstoffet glukose stiger, hvis organismen helt mangler hormonet insulin, som det ses ved type 1 diabetes, eller hvis organismen har et stort insulinbehov, der ikke kan dækkes ved kroppens egen produktion af insulin i bugspytkirtelen, som det ses ved type 2 diabetes.

Gestationel diabetes ligner type 2 diabetes, men forsvinder igen, når graviditeten er overstået. De sekundære diabetesformer ligner til dels også type 2 diabetes.

Symptomer

Lavt blodsukker

• Humørsyg
• Hovedpine
• Træt
• Bleg
• Sulten
• Svedig
• Indre uro
• Synsforstyrrelser
• Svimmel

Højt blodsukker

• Søvnig
• Træt
• Mundtør
• Tissetrængende
• Tørstig
• Tør hud eller kløe
• Tågesyn
• Taber i vægt - mest de insulinafhængige
• Lægkramper
• Infektioner
• Svamp
• Manglende sårheling
• Mavesmerter

Hvad sker der i kroppen?

Bugspytkirtlen (Pancreas) er et hormonproducerende organ. Spredt i kirtelvævet i pancreas findes der nogle øer at et specielt kirtelvæv, de Langerhanske øer. Øvævet i pancreas består af to typer af celler, alfa- og betaceller. Alfa-cellerne producerer hormonet glukagon og beta-cellerne danner hormonet insulin. Insulinets opgave er at fremme gennemstrømningen af glukose og aminosyrer igennem alle cellemembraner. Det er især gennem muskler og fedtvæv. Derudover er opgaven at øge forbrændingen af glukose i vævene og at stimulere dannelsen af glykogen, protein og fedtsyrer. Når insulinet har transporteret glukosen fra blodet til cellerne, og at den øgede glukoseforbrænding i cellerne også sker, så resulterer det i at blodsukkerniveauet falder, evt. til under det normale: hypoglykæmi.

Kort kan man sige at insulinets virkning er:

1. fremme cellernes glukoseoptagelse og glukoseforbrænding som er resulterende i et faldende blodsukker og evt. hypoglykæmi
2. fremme cellernes aminosyreoptagelse
3. fremme dannelsen af glykogen, protein og fedt

Insulinudskillelsen fra de Langerhanske øer er styret af glukoseindholdet i blodet. De insulinproducerende celler er indstillet på at opretholde et blodsukkerniveau på mellem 3,0-6,0 mmol/l. Går blodsukkeret op øges insulinsekretionen, cellernes glukoseoptagelse sættes i vejret, og mere glukose omdannes så til glykogen. Går blodsukkeret ned, så nedsættes insulinudskillelsen, cellernes glukoseoptagelse og forbrænding af glukose falder, og glykogendepoterne i leveren tømmes ud i blodbanen som glukose.

Hyperfunktion

En person der lider af diabetes mellitus mangler insulin i kroppen. Når der ikke bliver produceret insulin, nedsættes optagelsen af glukose i lever- eller muskelcellerne. Dette resulterer i et forhøjet blodsukker, (hyperglykæmi).

NYRERNE Nyrerne øger vandladningen for at sænke blodsukkeret. Denne reaktion opstår når blodsukkeret er steget til cirka det dobbelte af normalværdien - det vil sige til over 10,0 mmol/l = 180 mg%. Denne reaktion kan observeres ved at der optræder sukker i urinen. (glukosuri).

Den øgede vandladning medfører tørst, og ved en ubehandlet diabetes kan der være tale om op til 5 liter urin i døgnet. Der observeres herved begyndende dehydrering såfremt der ikke indtages væske nok til at opretholde væskebalancen.

KROPPENS LØSNING PÅ AT MUSKLERNE IKKE FÅR TILFØRT GLUKOSE For at tilføre mere glukose til cellerne, forøges nedbrydningen af glykogendepotet i leveren til glukose. Resultatet af denne proces er, at blodsukkerkoncentrationen forøges yderligere.

Dertil øger kroppen glukosedannelsen fra fødens fedt og protein. Denne proces forøger yderligere koncentrationen af blodsukkeret, uden at glukosen bliver forbrændt i stofskiftet. Nedbrydning af fedt til glukose resulterer i en produktion af fedtstoffernes nedbrydningsprodukter: acetone, aceteddikesyre og beta-hydroksysmørsyre. Disse nedbrydningsprodukter bliver omdannet til CO₂ og H₂O. For at forbrænde disse affaldsstoffer kræves der i midlertidig også insulin. For at organismen kan udskille syrebaserede affaldsstoffer vil nyrerne øge diuresen, som eventuelt kan føre til dehydrering, hvilket giver et energitab for kroppen. Der er tale om en begyndende syreforgiftning (Diabetisk ketoacidose, ketonstoffer i blod og urin (ketonuri)) i kroppen, som kan medføre koma, og er livstruende uden øjeblikkelig behandling. Tilstanden påvises ved høje blodsukkerværdier og ketonstoffer i blodet og urinen, samt kroppen kan lugte af acetone. Kvalme, opkast og ændringer i bevidsthedstilstanden er andre vigtige observationer.

Denne syreforgiftning ses i praksis kun hos type 1-diabetikere, hvorimod type 2-diabetikere, der har svær hyperglykæmi, vil få den tilstand der kaldes hyperosmolært, non-ketoacidotisk koma. Denne tilstand er ikke en syreforgiftning, men giver nogle af de samme symptomer: væskemangel, bevidsthedssløring og ofte ledsagende infektioner. Ligesom syreforgiftningen er denne tilstand livstruende, uden behandling fører den til døden i løbet af 1-2 døgn. Behandlingen består af væske, insulin og korrigering af elektrolyt-forstyrrelser.

Hypofunktionen

Den hyppigste årsag til lavt blodsukker hos diabetikere (hypoglykæmi) er at diabetikeren behandler sin sukkersyge forkert. Han bruger en insulindosis som er for høj i forhold til behovet. Behandleren giver diabetikeren råd og vejledning om, hvor stor insulindosis patienten skal anvende, men hvis dosis ikke svarer til "behovet" - insulin i forhold til patientens kost og fysiske aktivitet, så kan resultatet blive hypoglykæmi.

Man taler om hypoglykæmi, når blodsukkeret kommer ned på ca. det halve af normale menneskers blodsukker. Symptomerne er mangeartede og er nemme at forveksle med oplevelser, vi alle oplever en gang imellem - fx sultfølelse, agresivitet, ængstelse og uklarhed.

INSULINSHOCK Der skelnes mellem insulinshock hvor blodsukkeret er blevet så lavt, at diabetikeren ikke får sukker nok til hjernecellerne, med det resultat at han bliver "uklar", opfører sig som om han er beruset, er svær at kommunikere med, kan ikke gå lige.

Insulinchoket kan afhjælpes ved, at man taler hårdt til ham og simpelthen tvinger ham til at indtage en eller anden form for sukkerholdig drikkelse eller fast føde - fx juice. Som regel vil han sætte sig til modværge med henvisning til at der ikke er noget galt med ham. Hans hjerne fungerer jo ikke.

Hvis diabetikeren ikke makker ret eller er utilgængelig, skal man ringe efter hjælp.

INSULINFØLING Den mildere form for lavt blodsukker (insulinføling) medfører, at diabetikeren har svært ved at koncentrere sig og føre en fornuftig samtale med andre. Andre symptomer kan være pludselig sved, uro, kvalme og rysten på hænderne.

Opskriften på hjælp er den samme: Hæld noget sukkerholdigt i ham. Så vil han være så god som ny i løbet af cirka 15 minutter. 15 minutter er den tid det tager at få juicens sukker ind i hans blod.

Heldigvis kan diabetikeren som regel selv mærke, at der er et lavt blodsukker på vej, og så sørger de for selv at hælde juice eller lignende indenbords. Pårørende eller arbejdskolleger til en diabetiker kan som regel observere det lave blodsukker, som er på vej, før diabetikeren selv, så de bør ikke holde sig tilbage med forslag om at drikke et glas juice.

DE OVEREKSEMPLARISKE DIABETIKERE Undersøgelser tyder på, at en del type 2 diabetikere arbejder så hårdt på at være velregulerede, at de permanent går med et blodsukker under det normale. Det drejer sig, tyder undersøgelsen på, om 10 % af type 2 diabetikere i Danmark.

Deres permanente lave blodsukker medfører, at de bliver ude af stand til at registrere, når blodsukkeret faldet. Kroppen har vænnet sig til det.

Det betyder, at de til tider ramler ind i et insulinchok uden at have set det komme. I trafikken fx er det livsfarligt. Steno Hospital har for nogle år siden gennemført nogle ugekurser for disse "artige" diabetikere, hvor de lærte at undgå disse permanente lave blodsukre og fik deres krop til igen at registrere dem. Der er i behandlingssystemet ikke (august 2010) afsat ressourcer til at fortsætte dette behandlingstilbud.

Hvad går der galt i kroppen?

Immunsystemet består af hvide blodlegemer. De hvide blodlegemer er nogle særlige celler som laver en række af stoffer. Det er modstoffer og signalstoffer. I modsætning til de fleste af kroppens celler, der er samlet i afgrænsede organer, så er immunsystemets celler enkelt-celler. De transporteres med blodet rundt i kroppen hvor de trænger ind i kroppens væv, hvorefter de siden hen føres med lymfen tilbage til blodet. Immunforsvarssystemets celler kan opdeles i forskellige celler: Lymfocytter, T-lymfocytter, T-dræberceller, B-lymfocytter, Monocytter og Granulocytter. Disse celler får formodentlig, for man ved det ikke, et eller andet galt i halsen. De får nemlig den tossede idé at begynde at angribe de insulindannende celler. Det resulterer i en manglende insulinproduktion. Man mener at det er ens arvelige anlæg der er medbestemmende herfor.

Mad og diabetes

Det er altid vigtigt at man har sunde madvaner. For en diabetiker er det især vigtig fordi målet for deres kost er, at indholdet af sukker og fedtstoffet i blodet holdes så nært det normale som muligt. Men det er ikke ensbetydende med at deres mad skal være kedelig. Som sådan er diabetesmad almindelig sund mad, som med fordel kan spises af hele familien. Faktisk er den mad som diabetikeren bør spise den samme som alle danskere tilrådes at spise. Fra maden henter vi energi, byggesten og næringsstoffer til vores krop. Vores mad består af tre typer næringsstoffer. Fedtstoffer, kulhydrater og proteiner. Derudover indeholder den vitaminer og mineraler.

Indtil for 2 år siden kunne diabetikere i Danmark få kosttilskud, så de havde råd til at købe de rette fødevarer. Men en undersøgelse foretaget af Servicestyrelsen Servicestyrelsens undersøgelse af merudgifter til diabeteskost 2007-2008 viste, at dansk normalkost med tiden var blevet lige så dyr som diabeteskosten, så derfor ydes der ikke længere et sådant tilskud.

Fysisk aktivitet og diabetes

Fysisk aktivitet medfører at insulin har lettere ved at transportere madens sukker fra blodet ud i musklerne, og der er derfor brug for mindre insulin end sædvanligt - både hos mennesker med diabetes og hos mennesker uden. Hos mennesker uden diabetes reguleres dette ved, at de producerer mindre insulin i deres bugspytskirtel. Hos mennesker med diabetes skal det reguleres ved nedsættelse af insulindosis.

Man skal være opmærksom på, at denne fysiologiske effekt af fysisk aktivitet holder sig op til 48 timer efter at aktiviteten er udført, og diabetikere skal derfor benytte nedsat insulindosis op til et par dage.

Som et kuriosum kan nævnes, at hvis man opholder sig i højder over 3.000 meters, er den fysiologisk effekt af det lave lufttryk, at insulinbehovet stiger med ca. 50%, så man kan godt risikere at få livsfarlig hyperglykæmi som diabetiker, hvis man strabadserer i disse højder mens man går og tror at insulindosis skal sættes ned.

Behandling

Behandlingen af sukkersyge baseres på tre principper: diæt, motion og eventuelt antidiabetisk medicin, det sidste i form af tabletter ved diabetes type 2 og insulin ved diabetes type 1, enten manuel injektion eller med insulinpumpe.

Komplikationer

Dårlig regulering af diabetes med permanent høje blodsukre kan med tiden medføre sygdomme i både kroppens store og små blodkar. Dette kan yderlige betyde, at der er en forhøjet risiko for blindhed, hjerte- og karsygdomme, neuropati, koldbrand med risiko for amputation, nyresygdomme og død i en ung alder.

Se også

• Diabetes insipidus
• Insulinkalkulator

Kilder og eksterne henvisninger

• Netdoktor.dk om diabetes
• Diabetesforeningen i Danmark
• Fonden for diabetesforskning
• Et bedre liv med diabetes 2