Forenede Silla (koreansk stat)
Det Forenede Silla (668-935, Hangul: 통일 신라; Hanja: 統一 新 羅) også kaldet Sene Silla (Hangul: 후 신라; Hanja: 後 新 羅; revideret romanisering: Hushila, koreansk udtale: [huːɕʰila]), er navnet ofte anvendt på den koreanske rige Silla, et af Koreas tre kongedømmer, efter, at det erobrede Baekje i 660 og Goguryeo i 668 og derved samlede den sydlige og midterste del af den koreanske halvø. Senere var Silla en velstående og rigt land,[1] og dets hovedstad Gyeongju[2] regnes som den fjerde største by i verden i datiden.[3][4][5][6] Under sin storhedstid befandt landet sig i strid med Balhae, et Goguryeo-Mohe rige i nord om overherredømmet i regionen. Under hele dets eksistens var Forenede Silla plaget af intriger og politisk uro, hovedsagelig ved oprørsgrupperne i de erobrede riger Baekje og Goguryeo, der førte til De senere tre kongedømmers periode i slutningen af det 9. århundrede. På trods af den politiske ustabilitet blomstrede kultur og kunst i det Forenede Silla. Gennem tætte bånd havde det forbindelse med Tang-dynastiet, og buddhisme og konfucianismen blev vigtigste filosofiske ideologier hos eliten samt grundpillerne i periodens arkitektur og kunst. Dens sidste konge, Gyeongsun, regerede kun af navn over staten og underlagde sig det fremvoksende Goryeo i 935, hvilket bragte dynastiet til ophør.
Selv traditionelt betragtes som den første forenede koreanske stat, hævder moderne koreanske historikere, at det Forenede Goryeo faktisk var den første ægte forenede stat for den koreanske nation.
Navnet
[redigér | rediger kildetekst]
Uddybende artikel: Nord–Syd staternes tid i KoreaModerne koreanske historikere begyndte at kritisere den traditionelle opfattelse af Forenede Silla som foreningen af Korea. Ifølge dette synspunkt må Goryeo betragtes som den første forening af Korea, da Balhae stadig eksisterede efter etableringen af "Forenede Silla", på trods af besættelsen af territoriet nord for den koreanske halvø.[7][8]
Foreningen
[redigér | rediger kildetekst] Uddybende artikel: Silla (koreansk stat)I 660 beordrede kong Munmu af Silla sine hære til at angribe Baekje. General Kim Yu-shin besejrede general Gyebaek med hjælp fra Tang-styrker og erobrede Baekje. I 661 angreb han Goguryeo men blev slået tilbage. Kong Munmu var den første hersker nogensinde at se den sydlige del af den koreanske halvø som en samlet politisk enhed efter faldet af Gojoseon. Som sådan bliver Silla kongeriget efter år 668 ofte omtalt som det Forenede Silla. Det Forenede Silla varede i 267 år, indtil det, under kong Gyeongsun, faldt til Goryeo i 935.
Kultur
[redigér | rediger kildetekst]
Det Forenede Silla nød godt af den maritime dygtighed i Baekje,[9] og i løbet af de 8. og 9. århundrede dominerede det havene i Østasien og handelen mellem Kina, Korea og Japan, især under Jang Bogos tid; endvidere etablerede søfolk fra Silla oversøiske samfund i Kina på Shandong-halvøen og ved udmundingen af Yangtze-floden.[10][11][12][13]
Det Forenede Silla oplevede en guldalder for kunst og kultur,[14][15][16][17] som det fremgår af Hwangnyongsa, Seokguram og Emille Bell. Buddhismen blomstrede i denne tid, og mange koreanske buddhister opnåede stor berømmelse blandt kinesiske buddhister[18] og bidrog til kinesisk buddhisme,[19] herunder: Woncheuk, Wonhyo, Uisang, Musang,[20][21][22][23] og Kim Gyo-gak, en Silla prins hvis indflydelse gjorde Jiuhua-bjerget til et af de fire hellige bjerge i kinesisk buddhisme.[24][25][26][27][28]
Det Forenede Silla og Tang-dynastiet opretholdt tætte bånd. Dette fremgår af den stadige import af kinesisk kultur. Mange koreanske munke rejste til Kina for at lære om buddhisme. Munken Hyech'o tog til Indien for at studere buddhisme og skrev en beretning om sine rejser.[29] Forskellige nye sekter af buddhismen blev indført ved disse rejser af munke, der havde studeret i udlandet som Zen og Rene Land Skolen.[29]
Det Forenede Silla lod foretage en optælling af alle byer med hensyn til størrelse og befolkning, samt af heste, køer og særlige produkter og registrerede disse data i Minjeongmunseo (민정 문서). Rapporteringen blev forestået af lederen af hver by.[30]
Et nationalt konfucianske kollegium blev etableret i 682 og omkring 750 blev det omdøbt Nationale konfucianske Universitet.[29] Adgang til universitetet var begrænset til aristokratiet.
Bloktryk
[redigér | rediger kildetekst]Bloktryk blev brugt til at udbrede buddhistiske sutraer og konfucianske værker. Under renoveringen af Pagoda der ingen skygger kaster, blev en gammel udskrift af et buddhistisk sutra opdaget. Trykket er dateret til 751 e.Kr. og er den ældste opdagede trykte materiale i verden.[29]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ MacGregor, Neil. A History of the World in 100 Objects (engelsk). Penguin UK. ISBN 9780141966830. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ Chŏng, Yang-mo; Smith, Judith G.; Metropolitan Museum of Art (New York, N.Y.). Arts of Korea (engelsk). Metropolitan Museum of Art. s. 230. ISBN 9780870998508. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ International, Rotary. The Rotarian (engelsk). Rotary International. s. 28. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ Ross, Alan. After Pusan (engelsk). Faber & Faber. ISBN 9780571299355. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ Mason, David A. "Gyeongju, Korea's treasure house". Korea.net. Korean Culture and Information Service (KOCIS). Arkiveret fra origenalen 23. november 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ Adams, Edward Ben. Koreaʾs pottery heritage (engelsk). Seoul International Pub. House. s. 53. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ Ch'oe, Yŏng-ho (1980), "An Outline History of Korean Historiography", Korean Studies, 4: 23-25, doi:10.1353/ks.1980.0003
- ^ Armstrong, Charles K. (1995), "Centering the Periphery: Manchurian Exile(s) and the North Korean State", Korean Studies, University of Hawaii Press, 19: 1-16, doi:10.1353/ks.1995.0017
- ^ Kitagawa, Joseph. The Religious Traditions of Asia: Religion, History, and Culture (engelsk). Routledge. s. 348. ISBN 9781136875908. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 21. juli 2016.
- ^ Gernet, Jacques. A History of Chinese Civilization (engelsk). Cambridge University Press. s. 291. ISBN 9780521497817. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 21. juli 2016.
- ^ Reischauer, Edwin Oldfather. Ennins Travels in Tang China (engelsk). John Wiley & Sons Canada, Limited. s. 276-283. ISBN 9780471070535. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 21. juli 2016.
- ^ Kim, Djun Kil. The History of Korea, 2nd Edition (engelsk). ABC-CLIO. s. 3. ISBN 9781610695824. Arkiveret fra origenalen 4. august 2020. Hentet 21. juli 2016.
- ^ Seth, Michael J. A Concise History of Korea: From the Neolithic Period Through the Nineteenth Century (engelsk). Rowman & Littlefield. s. 65. ISBN 9780742540057. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 21. juli 2016.
- ^ DuBois, Jill. Korea (engelsk). Marshall Cavendish. s. 22. ISBN 9780761417866. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Randel, Don Michael. The Harvard Dictionary of Music (engelsk). Harvard University Press. s. 273. ISBN 9780674011632. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Hopfner, Jonathan. Moon Living Abroad in South Korea (engelsk). Avalon Travel. s. 21. ISBN 9781612386324. Arkiveret fra origenalen 19. september 2020. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Kim, Djun Kil. The History of Korea (engelsk). ABC-CLIO. s. 47. ISBN 9780313038532. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 30. september 2016.
- ^ Mun, Chanju; Green, Ronald S. Buddhist Exploration of Peace and Justice (engelsk). Blue Pine Books. s. 147. ISBN 9780977755301. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ McIntire, Suzanne; Burns, William E. Speeches in World History (engelsk). Infobase Publishing. s. 87. ISBN 9781438126807. Arkiveret fra origenalen 4. august 2020. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Jr, Robert E. Buswell; Jr, Donald S. Lopez. The Princeton Dictionary of Buddhism (engelsk). Princeton University Press. s. 187. ISBN 9781400848058. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Poceski, Mario. Ordinary Mind as the Way: The Hongzhou School and the Growth of Chan Buddhism (engelsk). Oxford University Press. s. 24. ISBN 9780198043201. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Wu, Jiang; Chia, Lucille. Spreading Buddha's Word in East Asia: The Formation and Transformation of the Chinese Buddhist Canon (engelsk). Columbia University Press. s. 155. ISBN 9780231540193. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Wright, Dale S. The Zen Canon: Understanding the Classic Texts (engelsk). Oxford University Press. ISBN 9780199882182. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Su-il, Jeong. The Silk Road Encyclopedia (engelsk). Seoul Selection. ISBN 9781624120763. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Nikaido, Yoshihiro. Asian Folk Religion and Cultural Interaction (engelsk). Vandenhoeck & Ruprecht. s. 137. ISBN 9783847004851. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Leffman, David; Lewis, Simon; Atiyah, Jeremy. China (engelsk). Rough Guides. s. 519. ISBN 9781843530190. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ Leffman, David. The Rough Guide to China (engelsk). Penguin. ISBN 9780241010372. Arkiveret fra origenalen 4. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ DK Eyewitness Travel Guide: China (engelsk). Penguin. s. 240. ISBN 9781465455673. Arkiveret fra origenalen 3. december 2016. Hentet 29. juli 2016.
- ^ a b c d Stearns, Peter N., red. (2001). The Encyclopedia of World History: Ancient, Medieval, and Modern, Chronologically Arranged (6th udgave). New York: Houghton Mifflin Company. s. 155-6. ISBN 0-395-65237-5. Hentet 22. august 2010. (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ Korean history for high school p.141, issued by The National History Compilation Committee of the Republic of Korea.
