Content-Length: 130415 | pFad | http://da.wikipedia.org/wiki/Marcello_Lippi

Marcello Lippi - Wikipedia, den frie encyklopædi Spring til indhold

Marcello Lippi

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Marcello Lippi
23. april 2010
Personlig information
Født Marcello Romeo Lippi Rediger på Wikidata
12. april 1948 (76 år) Rediger på Wikidata
Viareggio, Italien Rediger på Wikidata
Statsborger Italien Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Marcello Romeo Lippi (født 12. april 1948)[1] er en tidligere italiensk fodboldspiller og -træner, der senest var manager for Kinas fodboldlandshold. Han har også i to perioder stået i spidsen for Italiens fodboldlandshold, som han vandt VM 2006 med.[2]

Lippi betragtes som en af ​​de største og mest succesrige managere i fodboldhistorien. I 2007 inkluderede The Times ham på sin liste over de 50 bedste managere gennem tidene.[3]

I løbet af sin spillerkarriere, som begyndte i 1969, spillede Lippi for Savona FBC, U.C. Sampdoria og US Pistoiese 1921.[4] Han blev træner i 1982 for Sampdorias ungdomshold, og efter forskellige jobs i lavere divisioner blev han i 1989 cheftræner for AC Cesena. Lippi var derefter træner for Lucchese 1905, Atalanta B.C. og S.S.C. Napoli.[5]

I 1994 blev han træner for Juventus og førte dem blandt andet til fem ligamesterskaber. Succesen førte også til en sejr ved Champions League i 1996 over AFC Ajax.[6] Derefter førte han holdet til samme finale de næste to sæsoner, men holdet tabte begge finaler til henholdsvis Borussia Dortmund og Real Madrid. I 1998-99 sæsonen blev Lippi til sidst erstattet af Carlo Ancelotti, da resultaterne udeblev. Herefter blev han manager for Inter Milan uden alverdens resultater. Lippi vendte tilbage til Juventus forud for 2002/03-sæsonen og førte klubben til endnu et ligamesterskab og endnu en Champions League-finale, hvor de tabte til AC Milan i 2003.[7]

Lippi blev udnævnt som manager for Italiens fodboldlandshold i juli 2004 som erstatning for Giovanni Trapattoni. Under Lippi's ledelse vandt Italien guld ved VM 2006 i Tyskland, der var landets fjerde titel siden 1982.[8] Få dage efter VM-sejren i Berlin meddelte Lippi sin afgang.[9] Efter Italiens skuffende EM-exit i 2008 vendte Lippi tilbage som erstatning for den nye manager Roberto Donadoni.[10] Han kvalificerede holdet til VM 2010 i Sydafrika, men i kølvandet på et tidligt exit ved gruppespillet trak Lippi sig og blev erstattet af Cesare Prandelli.[11]

I maj 2012 annoncerede den kinesiske klub Guangzhou F.C., at de havde underskrevet en kontrakt med Marcello Lippi.[12] I 2016 overtog Lippi opgaven som manager for Kinas fodboldlandshold[13], en stilling han havde indtil 2019.[14] Året efter i oktober 2020 meddelte Lippi, at han ville gå på pension som fodboldtræner.[15]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]








ApplySandwichStrip

pFad - (p)hone/(F)rame/(a)nonymizer/(d)eclutterfier!      Saves Data!


--- a PPN by Garber Painting Akron. With Image Size Reduction included!

Fetched URL: http://da.wikipedia.org/wiki/Marcello_Lippi

Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy