Kylian Mbappé
Kylian Mbappé | |||
---|---|---|---|
Personlig information | |||
Fulde navn | Kylian Mbappé Lottin | ||
Født |
20. december 1998 (25 år) Paris, Frankrig | ||
Højde | 178 cm | ||
Position | Angriber | ||
Klubinformation | |||
Nuværende | Paris Saint-Germain | ||
Nummer | 7 | ||
Ungdom | |||
2010–2013 | AS Bondy | ||
2013–2015 | Monaco | ||
Seniorkarriere* | |||
År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
2015–2016 | Monaco II | 12 | (4) |
2015–2018 | Monaco | 41 | (16) |
2017–2018 | → Paris Saint-Germain | 27 | (13) |
2018– | Paris Saint-Germain | 129 | (118) |
Landshold‡ | |||
2014 | Frankrig U/17 | 2 | (0) |
2016 | Frankrig U/19 | 11 | (7) |
2017– | Frankrig | 65 | (33) |
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 10. december 2022. † Kampe (mål). |
Kylian Mbappé Lottin (født d. 20. december 1998) er en fransk professionel fodboldspiller, som spiller for Ligue 1-klubben Paris Saint-Germain og Frankrigs landshold.
Baggrund
Mbappé er født i Paris til en far fra Cameroun og en mor af algerisk afstamning.[1]
Klubkarriere
Monaco
Mbappé tiltrak allerede som barn stor opmærksomhed, da han imponerede stort imens han spillede hos Clairefontaine-akademiet. Han tiltrak opmærksomhed fra flere af Europas største klubber, og havde prøvetræninger med både Chelsea og Real Madrid. Han endte dog med at vælge at skifte til AS Monaco.[2]
Mbappé fik sin debut for Monacos førstehold den 2. december 2015, og blev i en alder af 16 år og 347 dage hermed den yngste spiller til at spille for Monacos førstehold, da han slog Thierry Henrys rekord. Da han scorede sit første mål på førsteholdet den 20. februar 2016 overtog han også denne rekord, som også tidligere havde tilhørt Henry.[3]
Mbappé scorede sit første hattrick i sin karriere den 14. december 2016 i en Coupe de la Ligue kamp imod Stade Rennais.[4] Han scorede sit første hattrick i Ligue 1 den 11. februar 2017, og blev hermed den yngste spiller til at score et hattrick i ligaen siden Jérémy Ménez i 2005.[5] 2016-17 sæsonen endte med at Monaco vandt deres første mesterskab i 17 år.[6]
Paris Saint-Germain
2017-18: Rekordskifte
Mbappé skiftede i august 2017 til Paris Saint-Germain på en lejeaftale med en købsoption. Aftalen blev gjordt i form af en lejeaftale for det første år, så at PSG kunne holde sig indenfor Financial Fair Play-regler.[7][8] Efter at det i februar 2018 blev officielt at PSG ikke ville rykke ned, så blev en klausul i aftalen aktiveret, og skiftet blev gjordt permanent per afslutningen af 2017-18 sæsonen.[9]
2018-19: Årets spiller i Ligue 1
Efter at han havde spillet i nummer 29 i sin debutsæson, overtog han i starten af 2018-19 sæsonen nummer 7, som tidligere havde tilhørt Lucas Moura.[10] Han scorede den 8. oktober 2018 fire mål i en kamp imod Olympique Lyon, og blev hermed den yngste spiller til at score fire mål i en Ligue 1 kamp nogensinde.[11]
Han blev i kalenderåret 2018 kåret som den første vinder af France Footballs nye trofæ, Kopa Trofæet, som gives til den bedste spiller under 21-år.[12] Han sluttede sæsonen som topscorer i Ligue 1 med 33 mål, og blev efter sæsonen som den første spiller nogensinde kåret som både årets unge spiller og årets spiller i Ligue 1.[13]
2019-20: Topscorer igen
2019-20 sæsonen blev begrænset som resultat af Coronaviruspandemien. Mbappé sluttede i sæsonen igen som topscorer. Han havde denne gang scoret 18 mål, samme antal som Wissam Ben Yedder, men prisen endte med at gå til Mbappé, i det at han havde en bedre mål per minut statistik end Ben Yedder.[14] PSG nåede i sæsonen hele vejen til Champions League-finalen i sæsonen, men tabte her til Bayern München.[15]
2020-21: Årets spiller igen
Mbappé scorede den 5. december 2020 sit mål nummer 100 for PSG, og blev hermed kun den femte spiller til at opnå dette antal for klubben.[16] Mbappé havde i 2020-21 sin første sæson hvor at han scorede 40+ mål på tværs af alle tuneringer. Han sluttede igen som topscorer i Ligue 1, og blev for anden gang i hans karriere kåret som årets spiller i Ligue 1.[17]
2021-22: Årets spiller hattrick og kontraktforlængelse
Mbappé scorede den 12. december 2021 sit mål nummer 100 i Ligue 1, og blev hermed den yngste spiller til at opnå dette antal i ligaens historie.[18] Han sluttede for fjerde sæson i streg som topscorer i Ligue 1 som kun den tredje spiller nogensinde. Ud over at være topscorer, så lavede han også 18 assists i sæsonen, og blev hermed den første spiller nogensinde til at være både topscorer og have lavet flest assists i en Ligue 1 sæson nogensinde. Ikke overraskende blev han for tredje gang i streg (hvis man ikke inkluderer 2019-20 sæsonen hvor at prisen ikke blev uddelt) kåret som årets spiller i Ligue 1.[19]
Mbappé forlængede i maj 2022 hans kontrakt med PSG. Dette var dog meget kontroversielt, i det at han i en længere periode havde været tæt forbundet med et skifte til Real Madrid, før han i sidste sekund ringede til Real Madrids præsident Florentino Pérez for at sige han ikke skiftede til klubben. Den nye kontrakt gjorde hermed Mbappé til den bedst betalte fodboldspiller i verdenen, og ifølge flere kilder, så er han også blevet givet en stor mængde indflydelse over klubbens sportslige beslutninger, dog Mbappé selv afviste at han forlængede kontrakten med klubben som resultat af denne indflydelse.[20]
Landsholdskarriere
Ungdomslandshold
Mbappé har repræsenteret Frankrig på flere ungdomsniveauer.[21] Han var del af Frankrigs trup som vandt U/19-Europamesterskabet i 2016.[22]
Seniorlandshold
Mbappé debuterede for Frankrigs landshold den 25. marts 2017, og blev hermed den næstyngste spiller nogensinde til at spille for det franske landshold, kun overgået af Maryan Wisniewski i 1955.[23] Han scorede sit første landsholdsmål den 31. august 2017.[21]
VM 2018
Mbappé var del af Frankrigs trup til verdensmesterskabet i 2018. Han scorede sit første mål ved verdensmesterskabet den 21. juni 2018, og blev hermed den yngste spiller til at score ved VM for det franske landshold.[23] Mbappé scorede i finalen, og blev her kun den anden teenager nogensinde til at score i en VM-finale efter Pelé, da Frankrig vandt verdensmesterskabet. Han blev efter tuneringen kåret som tuneringens bedste unge spiller.[24]
EM 2020
Mbappé var del af Frankrigs trup til europamesterskabet i 2020. EM 2020 var dog ikke en succes for Mbappé, da han ikke lykkedes at score i nogle af Frankrigs kampe, og han endte med at brænde det afgørende straffespark i straffesparkkonkurrencen mod Schweiz i ottendelsfinalen.[25]
VM 2022
Mbappé var del af Frankrigs trup til verdensmesterskabet i 2022.
Titler
Monaco
- Ligue 1: 1 (2016-17)
Paris Saint-Germain
- Ligue 1: 4 (2017-18, 2018-19, 2019-20, 2021-22)
- Coupe de France: 3 (2017-18, 2019-20, 2020-21)
- Coupe de la Ligue: 2 (2017-18, 2019-20)
- Trophée des Champions: 2 (2019, 2020)
Frankrig U/19
- U/19-Europamesterskabet: 1 (2016)
Frankrig
- Verdensmesterskabet: 1 (2018)
- UEFA Nations League: 1 (2020-21)
Individuelle
- U/19-Europamesterskabet Tuneringens hold: 1 (2016)
- UNFP Ligue 1 Årets spiller: 3 (2018-19, 2020-21, 2021-22)
- UNFP Ligue 1 Årets unge spiller: 3 (2016-17, 2017-18, 2018-19)
- UNFP Ligue 1 Årets hold: 5 (2016-17, 2017-18, 2018-19, 2020-21, 2021-22)
- UEFA Champions League Sæsonens hold: 4 (2016-17, 2019-20, 2020-21, 2021-22)
- FIFPro World11: 2 (2018, 2019)
- Golden Boy: 1 (2017)
- Verdensmesterskabet Tuneringens unge spiller: 1 (2018)
- Verdensmesterskabet Dream Team: 1 (2018)
- Kopa Trofæet: 1 (2018)
- IFFHS Årets hold (mænd): 2 (2018, 2021)
- Årets franske fodboldspiller: 2 (2018, 2019)
- UEFA Team of the Year: 1 (2018)
- Ligue 1 Topscorer: 4 (2018-19, 2019-20, 2020-21, 2021-22)
- Ligue 1 Flest assists: 1 (2021-22)
Referencer
- ^ Simour, Ayoub & Angelique Chrisafis. (9. december 2022) "‘Our idol’: Kylian Mbappé’s World Cup goals bring cheer to banlieue" The Guardian. Hentet 17. december 2022.
- ^ Bennett, John. (30. juni 2018) "Kylian Mbappe: How France World Cup star rose to prominence" BBC Sport. Hentet 17. december 2022.
- ^ Pugmere, Jerome. (20. februar 2017) "Monaco teen star Mbappe doing better than Henry at same age" Associated Press. Hentet 17. december 2022.
- ^ Owen, Dan. "Reported Arsenal target Kylian Mbappe smashed 21-year-old record for Monaco" HITC. Hentet 17. december 2022.
- ^ "Kylian Mbappe scores hat-trick as leaders Monaco rout Metz" Eurosport. 11. februar 2017. Hentet 17. december 2022.
- ^ Jones, Matt. (17. maj 2017) "Monaco Win 2016-17 Ligue 1 Title After 2-0 Win vs. Saint-Etienne" Bleacher Report. Hentet 17. december 2022.
- ^ Bairner, Robin. (31. august 2017) "Monaco star Mbappe completes €180 million Paris Saint-Germain move" Goal. Hentet 17. december 2022.
- ^ Bushnell, Henry. (31. august 2017) "PSG signs Kylian Mbappe, and cleverly skirts Financial Fair Play in the process" Yahoo Sports. Hentet 17. december 2022.
- ^ Johnson, Jonathan. (19. februar 2018) "PSG trigger Kylian Mbappe's permanent transfer from Monaco" Hentet 17. december 2022.
- ^ Johnson, Jonathan. (26. juli 2018) "Kylian Mbappe gets No. 7 shirt in new-look Paris Saint-Germain kit" ESPN. Hentet 17. december 2022.
- ^ "Mbappe breaks 45-year Ligue 1 record in PSG rout" Goal. 8. oktober 2018. Hentet 17. december 2022.
- ^ Aarons, Ed. (4. december 2018) "Ada Hegerberg: first women’s Ballon d’Or marred as winner is asked to twerk" The Guardian. Hentet 17. december 2022.
- ^ "Mbappé wins awards double" Ligue 1. 19. maj 2019. Hentet 17. december 2022.
- ^ "Kylian Mbappé and Angel Di Maria: top scorer and top assist provider" Paris Saint-Germain. 1. maj 2020. Hentet 17. december 2022.
- ^ Thorsen, Gisle. (23. august 2020) "Bayern München vinder Champions League" Ekstra Bladet. Hentet 17. december 2022.
- ^ Keble, Alex. (5. december 2020) "Mbappe reaches 100 goals for PSG with strike against Montpellier" Goal Hentet 17. december 2022.
- ^ "Kylian Mbappé gives some clues to his future club" AS. 23. maj 2021. Hentet 17. december 2022.
- ^ Tolmich, Ryan. (13. december 2021) "'I give everything I have' - Mbappe becomes the youngest player to goalscoring mark with 100th PSG goal" Goal Hentet 17. december 2022.
- ^ "Kylian Mbappé, une saison historique" Ligue 1. 23. maj 2022. Hentet 17. december 2022.
- ^ Butler, Michael. (23. maj 2022) "Kylian Mbappé denies signing PSG deal to gain power over club decisions" Hentet 17. december 2022.
- ^ a b "Kylian Mbappé - National team" Transfermarkt. Hentet 17. december 2022.
- ^ "France-Italy | Under-19 2016" UEFA. Hentet 17. december 2022.
- ^ a b "Kylian Mbappe: All by the age of 20" FIFA. 20. december 2020. Hentet 17. december 2022.
- ^ "Golden consolation for magical Modric" FIFA. 15. juli 2018. Hentet 17. december 2022.
- ^ "Kylian Mbappe and world champions France's fall from top" BBC Sport. 28. juni 2021. Hentet 17. december 2022.
Eksterne henvisninger
- Kylian Mbappés opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Kylian Mbappés spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Kylian Mbappés spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Kylian Mbappés spillerprofil hos Frankrigs fodboldforbund (fransk)
- Kylian Mbappés profil hos L’Équipe (fransk)
- Kylian Mbappés profil hos EU-football.info (engelsk)
- Kylian Mbappés spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Kylian Mbappés spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Kylian Mbappés profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Kylian Mbappés spillerprofil på Soccerbase.com (engelsk)
- Fodboldspillere fra AS Monaco FC
- Fodboldspillere fra Paris Saint-Germain
- Fodboldspillere fra Real Madrid CF
- Født i 1998
- Levende personer
- Personer fra Paris
- Fodboldspillere fra Frankrig
- Fodboldlandsholdsspillere fra Frankrig
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2018
- Deltagere ved verdensmesterskabet i fodbold 2022
- Verdensmestre i fodbold
- Deltagere ved det europæiske mesterskab i fodbold 2020