Adama Darboe
Adama Darboe | |
---|---|
Personlige data | |
Fulde navn | Adama Karsten Darboe[1] |
Fødselsdato | 26. april 1986 (38 år) |
Fødested | København, |
Statsborger | dansker |
Klub information | |
Højde | 190 cm |
Positioner | Point guard |
Nuværendeklub | Bakken Bears |
Noter:
Wikidata: | |
Adama Karsten Darboe (født 26. april 1986 i København) er en dansk basketballspiller, der spiller for Bakken Bears og det danske landshold. Med sine 190 cm er han en relativt lille basketballspiller, og han spiller derfor point guard.[2]
Darboe begyndte sin karriere i Hørsholm 79ers (1999-2006), hvorpå han var i udlandet i henholdsvis islandske Grindavík og spanske CB Ciudad de Huelva. Han vendte i 2010 tilbage til Hørsholm, men efter et år her skiftede han til Svendborg Rabbits, hvor han spillede i to sæsoner. I 2013 tog han til Sverige, hvor han efter en sæson i Jämtland Basket kom til Borås Basket, der i den første sæson spillede i FIBA EuroChallenge, blandt andet i pulje med Bakken Bears, og i anden sæson i FIBA Europe Cup.[3] I 2016 skiftede han til det danske tophold Bakken Bears, hvor han fortsat spiller pr. 2018.[2]
Hos Bakken Bears har Darboe været med til at blive dansk mester i 2017 og 2018 samt spillet europæiske kampe i hver sæson, i henholdsvis Basketball Champions League og FIBA Europe Cup.
Adama Darboe har også spillet på landsholdet, hvor det er blevet til 33 kampe.[4]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Darboe, Adama Karsten" (spansk). competiciones.feb.es. Hentet 1. november 2018.
- ^ a b "Adama Darboe". bakkenbears.com. Hentet 1. november 2018.
- ^ "Klasse guard til Bakken Bears". basketligaen.dk. Arkiveret fra originalen 1. november 2018. Hentet 1. november 2018.
- ^ "Resultater og statistisk". basket.dk. Arkiveret fra originalen 14. maj 2019. Hentet 1. november 2018.