Spring til indhold

BMW 8-serie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
BMW 8-serie
Produktion
ProducentBMW
Model8-serie
Andre navneBMW E31
Produktionsår19891999
ProduktionsstedDingolfing,  Tyskland
DesignerKlaus Kapitza (1986)
Karrosseri og platform
TypeLuksusbil
Karrosseriformer2-dørs coupé
TeknikLangsliggende frontmotor,
baghjulstræk
BeslægtedeBMW E32
Drivlinje
MotorerBenzin:
4,0−5,6 liter (210−279 kW)
GearkasseManuel og automatisk
Dimensioner og vægt
Akselafstand2684 mm
Længde4780 mm
Bredde1855 mm
Højde1340 mm
Egenvægt1790−1955 kg
Kronologi
ForgængerBMW E24
EfterfølgerBMW E63

BMW 8-serien (type E31) var en coupé i luksusklassen, fremstillet af den tyske bil- og motorcykelfabrikant BMW mellem juli 1989 og december 1999.[1]

Udvikling og produktion

[redigér | rediger kildetekst]

8-serien opstod under ledelse af BMW's chefdesigner Claus Luthe, og blev officielt præsenteret på Frankfurt Motor Show i sommeren 1989. Karrosseridesignet blev lavet af Klaus Kapitza, som efterfølgende blev designchef hos BMW Technik GmbH.[2] 8-serien var ment som efterfølger for 6-serien (E24), men var betydeligt større og dyrere end forgængeren. Hovedkonkurrenten var Mercedes-Benz' coupémodel C 126 og dennes efterfølger C 140, begge baseret på S-klassen. 8-serien fandtes kun som coupé; der blev dog udviklet en prototype til en cabrioletversion, som dog manglede stabilitet men i dag kan ses i BMW Welt i München.

Teknikken og motorerne kom fra den dengang aktuelle 7-serie, E32. Senere fik modellen mere moderne motorer fra 5-serien og E38.

Frem til produktionens indstilling i slutningen af 1999 var 8-serien den dyreste model i BMW's bilmodelprogram. Salget af E31 forblev under forventningerne, og på 10 år blev der kun fremstillet 30.621 eksemplarer. Dette var til dels begrundet af Golfkrigen og øgede energipriser i de tidligere 1990'ere. BMW havde frem for alt i USA forventet høje salgstal for modellen, mens køberne forventede mere ydelse af en så dyr og tung bil. Salget i Nordamerika blev indstillet allerede i 1997.

8-serien fik i første omgang ingen efterfølger. Først i sommeren 2003 udvidede BMW igen deres modelprogram med en coupé i den øvre mellemklasse, 6-serien E63. Den var dog baseret på 5-serien og blev solgt billigere end Mercedes-Benz' dengang aktuelle CL-coupéer.

I starten fandtes E31 kun som 850i med den allerede fra BMW 750i kendte V12-motor med 220 kW (299 hk). Denne motor var beregnet til at køre på normalbenzin for at kunne garantere driften i USA, hvor benzinen svingede meget i oktantal. Kraften blev som standard overført gennem en manuel sekstrinsgearkasse, men mod merpris kunne der i stedet leveres en firetrins automatgearkasse. I efteråret 1992 blev 850i suppleret af 850CSi med en V12-motor med 280 kW (380 hk); denne model fandtes kun med manuel gearkasse og en medstyrende bagaksel, som i de billigere modeller kostede en merpris på ca. 6.000 €. Samme år byggede BMW 18 eksemplarer af en 830i til testformål. Den hertil benyttede motor var den også i E32, E34 og E38 benyttede V8 M60B30 med 160 kW (218 hk). Denne model gik ikke i masseproduktion, da præsentationerne ikke levede op til bilklassen.

Året efter fulgte den med en 210 kW (286 hk) stærk V8-motor udstyrede 840i. Denne basismodel var den første V8-coupé fra BMW siden 1960'ernes BMW 3200 CS. Også her kunne der vælges mellem manuel og automatisk gearkasse. 850Ci fik i 1994 en moderniseret V12-motor med 240 kW (326 hk), der som standard var kombineret med femtrins automatgear. Denne motor afløste lidt efter lidt den gamle 5,0-liters V12-motor. Begge modeller blev dog produceret sideløbende med hinanden i et halvt års tid, begge under den samme modelbetegnelse 850Ci. I 1996 blev modelprogrammet indskrænket til 840Ci og 850Ci, mens 850CSi udgik af produktion.

Tekniske data

[redigér | rediger kildetekst]
840i 840Ci 850i 850Ci 850CSi
Byggeperiode 7/1993−2/1996 1/1995−12/1999 7/1989−12/1992 1/1993−10/1994 2/1994−12/1999 8/1992−11/1996
Styktal 4728 3075 20072 1218 1510
Motordata
Motortype V8-benzinmotor V12-benzinmotor
Antal ventiler pr. cylinder 4 2
Ventilstyring 2 × DOHC, kæde 2 × OHC, kæde
Fødesystem Multipoint
Trykladning
Køling Vandkøling
Motortype M60B40 M62B44 M70B50 M73B54 S70B56
Boring × slaglængde 89,0 × 80,0 mm 92,0 × 82,7 mm 84,0 × 75,0 mm 85,0 × 79,0 mm 86,0 × 80,0 mm
Slagvolume 3982 cm³ 4398 cm³ 4988 cm³ 5379 cm³ 5576 cm³
Kompressionsforhold 10,0:1 8,8:1 10,0:1 9,8:1
Maks. effekt 210 kW
(286 hk)
ved 5800 omdr./min.
210 kW
(286 hk)
ved 5700 omdr./min.
220 kW
(300 hk)
ved 5200 omdr./min.
240 kW
(326 hk)
ved 5000 omdr./min.
279 kW
(380 hk)
ved 5300 omdr./min.
Maks. drejningsmoment 400 Nm
ved 4500 omdr./min.
420 Nm
ved 3900 omdr./min.
450 Nm
ved 4100 omdr./min.
490 Nm
ved 3900 omdr./min.
550 Nm
ved 4000 omdr./min.
Kraftoverførsel
Drivende hjul Baghjul
Gearkasse (standardudstyr) 6-trins manuel 5-trins automatisk 6-trins manuel
Gearkasse (ekstraudstyr) 5-trins automatisk
Præstationer
Topfart 250 km/t[M 1]
Acceleration 0-100 km/t 6,9 sek.
Aut.: 7,4 sek.
6,6 sek.
Aut.: 7,0 sek.
6,8 sek.
Aut.: 7,4 sek.
6,3 sek. 6,0 sek.
Brændstofforbrug pr. 100 km ved blandet kørsel 9,6 liter
Aut.: 9,3 liter
Blyfri 95
9,3 liter
Aut.: 9,5 liter
Blyfri 95
10,4 liter
Aut.: 10,3 liter
Blyfri 91
9,9 liter
Blyfri 95
10,2 liter
Blyfri 95

Øvrige versioner

[redigér | rediger kildetekst]

Firmaet Alpina i Buchloe udviklede modellen Alpina B12 på basis af 8-serien. B12 blev mellem 1990 og 1994 bygget på basis af 850i med en effektøget V12-motor med 257 kW (349 hk) og automatgear. I 1992 tilkom B12 5,7 med manuelt gear, som var en version af 850CSi med en større V12-motor med 306 kW (416 hk). Begge versioner var ikke begrænset til de for BMW sædvanlige 250 km/t, hvorimod deres topfart lå på 280 hhv. 300 km/t. Der blev fremstillet 97 eksemplarer af B12 5,0 og 57 eksemplarer af B12 5,7.

Af sportsmodellen "M8" blev der i 1990 udelukkende bygget én prototype. Andre kilder siger tre biler, hvoraf den ene gik tabt under en prøvekørsel. M8 hører til BMW's største hemmeligheder. Prototypen skulle efter sigende være gemt i et såkaldt "giftskab", en BMW-lagerhal i Dingolfing. På grund af manglende interesse og tekniske problemer gik bilen ikke i masseproduktion.

Motoren i M8 var en 6,0-liters V12-motor med op til 440 kW (600 hk) på basis af S70, som senere i modificeret form fandt vej til supersportsvognen McLaren F1. Også motoren i 850CSi (som i øvrigt på registreringsattesten er angivet som "M8"), er baseret på S70 men er kun på 5,6 liter med 279 kW (380 hk). M8-prototypen havde ikke klapforlygter, hvorfor nær- og fjernlyset var integreret i kofangeren i stedet for det lille positionslys.[3]

  1. ^ Bosch produktliste, viskerblade 2003/2004 (på tysk, engelsk, fransk, italiensk og spansk)
  2. ^ Cinti, Fulvio (1990). "Auto & design". august/september. Torino. {{cite journal}}: Cite journal kræver |journal= (hjælp)
  3. ^ Andrew (13. september 2010). "Unrivaled and Unveiled – BMW M8 Prototype" (engelsk). Arkiveret fra originalen 14. juli 2014. Hentet 10. august 2014.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy