Spring til indhold

Christopher Budde-Lund

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Christopher Budde-Lund
Født1807 Rediger på Wikidata
Død5. oktober 1861 Rediger på Wikidata
NationalitetDanmark Dansk
Uddannelse og virke
BeskæftigelseKartograf, officer Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Christopher Budde-Lund (18075. oktober 1861) var en dansk officer.

Christopher Budde-Lund blev artillerikadet 1819, løjtnant i artilleriet 1823, premierløjtnant 1833 og kaptajn 1841. Dengang var artilleriet det danske militærs videnskabelige afdeling, og derfor blev Budde-Lund sendt på en del studierejser. Under Treårskrigen var han stationeret i Fredericia under hele belejringen og modtog 9. september 1849 Ridderkorset for tro tjeneste. Senere optrådte han som batterichef i slaget ved Isted og spillede dermed en nøglerolle i den danske sejr.

Snart efter pådrog Budde-Lund sig tyfus på grund af den ringe hygiejne i felten. Det medførte svækket helbred, og han forlod derfor artilleriet i 1852 med majors karakter og blev i 1859 kasernekommandant i Kastellet. I 1854 rejste han med offentlig understøttelse rundt i Europa for at studere geværfabrikation, hvilket han havde udgivet en bog om i 1853. Efter sin hjemkomst udgav han i 1855 et værk med titlen Haandskydevaabnenes Historie fra Krudtets Opfindelse og indtil Udgangen af 1853. I 1856 udkom Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar under Kong Frederik den Syvende fra den 26. Marts til den 6. Juli 1849.

I 1857 fik Budde-Lund audiens hos kongen og forærede monarken et populationskort (demografisk kort) over kongeriget. I et brev af 28. november 1857 bragte han sagen i erindring over for kabinetssekretær J.P. Trap, og kongen kvitterede den 9. december 1857 for gaven ved at tildele Budde-Lund medaljen Ingenio et arti.

Han var gift med Hansine, født Gradmann.

pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy