Spring til indhold

Gustav Ferdinand Thaulow

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gustav Ferdinand Thaulow
Personlig information
Født6. juli 1817 Rediger på Wikidata
Slesvig by, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Død11. marts 1883 (65 år) Rediger på Wikidata
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedDomschule Rediger på Wikidata
Medlem affrimurerloge Rediger på Wikidata
BeskæftigelseKunstsamler, pædagog, universitetsunderviser, filosof Rediger på Wikidata
FagområdeSkoleuddanelse, samle, filosofi Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverChristian-Albrechts-Universität, Marineakademie und -schule Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Gustav Ferdinand Thaulow (født 6. juli 1817 i byen Slesvig, død 11. marts 1883) var en tysk pædagog.

Efter at have gået i domskolen i sin fødeby studerede Thaulow fra 1837 af teologi og filosofi i Kiel og Berlin. I 1842 vandt han den filosofiske doktorgrad i Kiel, hvorefter han sammesteds virkede nogle år som privatdocent i filosofi og pædagogik. I 1846 blev han ekstraordinær professor i filosofi og 1854 ordentlig professor i filosofi og pædagogik ved samme universitet samt direktør for det pædagogiske seminarium. Senere blev han også docent ved marineakademiet i Kiel. I 1878 udnævntes han til Geheimeregierungsrath. Hans forfattervirksomhed går væsentlig i pædagogisk retning. Blandt andet virkede han for oprettelsen af pædagogiske seminarier ved universiteterne, og 1849 grundlagde han Schleswig-Holsteinische Schulzeitung. Som filosof tilhørte han den Hegelske skole. 1853-54 udgav han Hegels Ansichten über Erziehung und Unterricht i 3 bind. Han interesserede sig også levende for kunst og skrev 1857 en vejviser i Kiels kunstmuseum. I sit eget hjem havde han en betydelig samling træskærerarbejder, som han 1876 skænkede til provinsen, der da oprettede det smukke Thaulow-Museum i Kiel. Det skyldtes også for en stor del hans energi, at den flensborgske oldsagsamling, som under krigen 1864 var bleven bragt i sikkerhed til Sjælland, i følge Wienerfreden måtte udleveres af Danmark, hvorpaa den blev indlemmet i Kieler-Alterthumsmuseum. Endelig kan nævnes, at han 1861 tog initiativet til en stor pengeindsamling i hertugdømmerne for at skaffe Kieler-Universitetet en ny bygning til dets 200 års jubilæum 1865. Denne plan kom dog først til udførelse 1876 ved statens hjælp.

pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy