Hjælp:Stub
 | Denne side er en hjælpeside på den danske Wikipedia. Siden indeholder basal eller avanceret information om dansk Wikipedia og eventuelt teknisk vejledning. Se oversigten over alle hjælpesider under Hjælp. |
En spire eller påbegyndt artikel er en artikel på Wikipedia, som er for kort til at omhandle emnet udtømmende, men alligevel indeholder relevant information. Disse artikler bar tidligere betegnelsen stub, men er i dag blevet omdøbt til det mere levende og kraftfulde ord spire. Ordet "stub" kommer fra den engelske Wikipedias stub. En stub-artikel som ikke indeholder mere information end man kan udlede af dens titel kaldes en substub.
I denne tekst gennemgås begrebet stub eller påbegyndt artikel, over
- Hvornår en tekst er en stub
- Kategorisering af stub-typer
- Vejen til en god artikel
- Artiklers proces
Med mere, som naturligvis falder naturligt ind.
Påbegyndte artikler
Mange artikler starter som en enkelt definition – måske endda kun en enkelt sætning. Andre artikler er forholdsvist store fra starten. Men de artikler der er små og kun består af få linjer markeres gerne som en stub. Hvornår en artikel ikke er stub længere er relativt – for der er nogle emner der er meget længere end andre, og dermed flyttes grænsen for en hvornår en artikel er en stub også. Efterhånden som man lærer Wikipedia at kende vil man få en fornemmelse for hvor denne grænse ligger, og indtil da vil en erfaren bruger typisk tilføje/fjerne stub-markeringer, hvis det ellers er nødvendigt.
Substubbe
En substub er en meget kort artikel, hvor brødteksten i princippet blot gentager den information som kan forstås af selve artiklens titel, eller en lille bitte smule mere information. Substubbes værdi for Wikipedia er stærkt omstridt, og de kan risikere at blive slettet. Sådanne artikler mærkes med {{Substub}}, hvilket samler dem i Kategori:For korte artikler, som er opdelt i underkategorier efter hvilket år skabelonen blev påsat.
I mange tilfælde er en substub forstadiet til en "rigtig" artikel, det vil sige at emnet som sådan er relevant for Wikipedia, og at der findes mere information at tilføje. En substub hvor der tilføjes interwikilinks til andre sprog og/eller kategoriseres kan for eksempel sagtens danne basis for en udvidet artikel. Hvis indledningen fra en artikel på et andet sprogs Wikipedia oversættes, er artiklen ikke (længere) en substub men derimod en "normal" stub.
I nogle tilfælde findes der derimod ikke ret meget mere at fortælle om emnet end hvad der kan forstås af artiklens titel. I så fald bør artiklens opretter overveje om artiklen overhovedet bør eksistere i sin nuværende form. Måske er artiklen et ordbogsopslag som vil passe bedre på Wiktionary? Eller måske er emnet allerede omtalt i en anden (større) artikel, og substubben bør ændres til en omdirigering dertil? (Glem i så fald ikke at tjekke, at artikelnavnet er nævnt på den side som der omdirigeres til).
At oprette et par enkelte substubbe, som opretteren mener behøves som opslagsord, og som har encyklopædisk relevans er ok; da skal artiklen om muligt udvides (senere). Vær dog opmærksom på at disse også kan risikere at blive slettet, især hvis ingen udvider dem indenfor en rimelig tidshorisont.
Men at oprette store mængder af substubbe baseret på for eksempel en liste over sammenhængende fænomener, og ikke mere indhold end "X er en Y", anbefales derimod ikke da de anses at have en negativ indflydelse på Wikipedias encyklopædiske kvalitet. I så fald er det bedre at oprette en liste.
En alternativ måde at udtrykke et behov for eller ønske om en (kommende) artikel er at tilføje den til Wikipedia:Efterspurgte artikler. Bemærk at det på den side også er muligt at skrive mere information i parentes efter linket, for eksempel (film fra 2000 af XX).
Vejen til en god tekst
Efterhånden som en tekst udarbejdes rettes ikke bare stavefejl og grammatikfejl. Formuleringer forbedres, og diverse andre tilføjelser finder sted. Men udover godt sprog, en definition og et pænt billede – hvad er en god artikel så? En god artikel har typisk følgende træk:
- Historisk oversigt (kan laves både som tidslinje eller som tekstede afsnit)
- Anvendelse (f.eks. i hverdagen, på arbejdet, til forskning, osv.)
- Indflydelse på forskellige områder (f.eks. samfund, teknologi, kultur, osv.)
- Funktionalitet (hvordan fungerer f.eks. en computer eller en helikopter?)
Bemærk at det ikke er muligt at have alt med i nogle artikler, og disse kan derfor stadig godt være gode artikler. Desuden er denne liste også kun vejledende og bruges absolut ikke til at skille dårlige og gode artikler i den nuværende mængde. En artikel der intet af ovenstående har, kan stadig være en god artikel – Det er som fortalt, blot de typiske træk der gør en artikel god.
En god struktur og opbygning er mindst lige så essentiel for kvaliteten, som en velformuleret tekst. En tekst kan være godt skrevet, men er strukturen ikke så god, nytter det ikke så meget i allersidste ende. Så sørg for at gøre brug af afsnit, under-afsnit og stil tingene pænt op.
Kategorisering af stub-typer
På den danske Wikipedia – og også enkelte andre, sorterer vi stubberne op i emner for nemmere at overskue dem. Således har vi eksempelvis en kategori med påbegyndte artikler inden for naturvidenskab, påbegyndte artikler inden for religion, osv. Artikler der ikke falder inden for en bestemt stub-kategori bruger en "ren" skabelon uden reference til et bestemt emne.