Spring til indhold

Ida Marie Suhr

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ida Marie Suhr
Personlig information
Født5. oktober 1853 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død9. august 1938 (84 år) Rediger på Wikidata
Kalvehave, Danmark Rediger på Wikidata
FarOle Berendt Suhr Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseFilantrop Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Ida Marie Suhr (1869)

Ida Marie Suhr (1853-1938) var en velhavende dansk filantrop og ejendomsejer. Hun huskes for sine forbindelser med Skagensmalerne, især Anna og Michael Ancher, som hun mødte under årlige besøg i Skagen og inviterede til at bo hos sig på godset Petersgaard i Sydsjælland. Ud over de arbejderboliger, hun lod bygge til de ansatte på Petersgaard, finansierede hun et ældrehus i Langebæk og et rekreationshjem i København.[1][2]

Ida Marie Suhr blev født den 5. oktober 1853 i København som datter af den velstående købmand Ole Berendt Suhr (1813-1875) og Ida Marie Bech (1825-1897). Hun var det fjerde af seks børn i familien.[3][4]

Ud over Petersgaard havde Ida Marie Suhr en fin bolig i Den Suhrske GårdGammeltorv i det centrale København, hvor hun tilbragte vintrene.[2] Hun besøgte sandsynligvis første gang Skagen i 1890'erne eller begyndelsen af 1900-tallet og boede på Brøndums Hotel, som var tæt forbundet med Skagensmalerne. Hun fortsatte med at vende tilbage hvert år indtil 1937. Hun blev ven af Brøndums, Anchers, Tuxens og af Kong Christian X og Dronning Alexandrine.[5] I forbindelse med kongeparret siges det, at kongen, da han besøgte hende i hendes bopæl i København, tændte en cigaret. Suhr svarede med fast stemme: "Deres majestæt, i dette hus ryger De kun, når De har fået lov". Og han slukkede straks sin cigaret.[2]

Hun ankom til Skagen i en stor bil med egen chauffør, som hun også brugte til kirken hver søndag, hvor hun sad på første række, mens hendes uniformerede chauffør sad bagved. Hun var dybt interesseret i kunst, og i 1909 skænkede hun en altertavle af Joakim Skovgaard til Skagen Kirke.[5][6] Til gengæld for sine besøg i Skagen inviterede hun flere af kunstnerne til at bo hos hende på Petersgaard, hvor de kunne gå på jagt, eller i København.[2] Suhrs lange korrespondance med Michael Ancher er bevaret på Petersgaard.[2]

Ud over sine kontakter med Skagensmalerne huskes Suhr for sit velgørende arbejde. Hun lod gode arbejderboliger opføre til sine ansatte på Petersgaard, etablerede et ældrehus i Langebæk og byggede et stort rekreationshjem i København.[2]

Ida Marie Suhr døde den 9. august 1938 på Petersgaard nær Kalvehave.

  1. ^ Svanholm, Lise (2003). Skagenleksikon: malerne, modellerne, værkerne og stederne. Gyldendal A/S. s. 159–. ISBN 978-87-02-01947-6.
  2. ^ a b c d e f Boas, Kirsten (4. juli 2000). "Frk. Ida Marie Suhr". Kristeligt Dagblad. Arkiveret fra originalen 1. juli 2020. Hentet 1. juli 2020.
  3. ^ Vestberg, Jens (1984). "O.B. Suhr". Gyldendal: Dansk Biografisk Leksikon. Hentet 1. juli 2020.
  4. ^ "ugift. Ida Marie Suhr". Geni. Hentet 1. juli 2020.
  5. ^ a b Svanholm, Lise (2006). Damerne på Skagen. Gyldendal A/S. s. 140–. ISBN 978-87-02-04499-7.
  6. ^ Mejer Antonsen, Inge. "Ida Marie Suhr i Skagen". Den Suhrske Stiftelse. Hentet 2. juli 2020. (Webside ikke længere tilgængelig)
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy