Spring til indhold

Lausitzkulturen

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lausitzkulturens største udstrækning markeret med grøn

Lausitzkulturen var en lokal bronzealdersgruppe, dateret til den yngre bronzealder, dvs 1300 f.Kr., opkaldt efter fundområdet i Lausitz Schlesien. Den regnes undertiden som en nordlig gren af urnemarkskulturen som under Vel Tène-perioden var udbredt i østlige Centraleuropa. Den fortsatte i den senere tidlige jernalder (1300–500 Skabelon:Sc) i det meste af det, der nu er Polen og dele af Tjekkiet, Slovakiet, det østlige Tyskland og det vestlige Ukraine. Den dækker perioderne Montelius III (tidlig lusatisk kultur) til V i det nordeuropæiske kronologiske skema.[1] Den har været forbundet med eller tæt forbundet med nordisk bronzealder.[2] Hallstatt påvirkninger kan også ses især i ornamenter (fibulae) , stifter) og våben.

Begravelsen skete ved ligbrænding. Urnen er normalt ledsaget af talrige (op til 40) sekundære kar. Metalgravgaver er sparsomme, men der er talrige forsamlinger (såsom Kopaniewo, Pommern), der indeholder rigt metalværk, både bronze og guld (hamst af Eberswalde, Brandenburg). Grave, der indeholder forme (som ved Bataune, i Sachsen) og tuyeres vidner om produktionen af bronzeværktøj og våben på landsbyniveau. Den kongelige grav i Seddin, Brandenburg, Tyskland, dækket af en stor jord barrow, indeholdt middelhavsimport som bronzebeholdere og glasperler. Kirkegårde kan være ret store og indeholde tusindvis af grave.

  1. ^ Ljungström, Rasmus (2001). OPIA 26. Institutionen för arkeologi och antik historia (Rapport). Occasional Papers in Archaeology (svensk). Vol. 26. Uppsala, SV: Uppsala universitet. Arkiveret fra originalen 16. maj 2023. Hentet 16. maj 2023 – via arkeologi.uu.se.
  2. ^ Kaliff, Anders (2001). "Gotiske forbindelser: Kontaktpersoner mellem det østlige Skandinavien og den sydlige Østersøkyst 1000 f.Kr. – 500 e.Kr.". OPIA 26 (Rapport). Occasional Papers in Archaeology. Vol. 26. Uppsala, SV: Uppsala universitet. Arkiveret fra originalen 16. maj 2023. Hentet 25. september 2024 – via arkeologi. uu.se.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy