Spring til indhold

Lundsgård (Sydslesvig)

Koordinater: 54°46′42″N 9°39′11″Ø / 54.7782°N 9.6531°Ø / 54.7782; 9.6531
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Lundsgård gods i Angel
Hovedbygningen og gårdens venstre fløj
For alternative betydninger, se Lundsgård. (Se også artikler, som begynder med Lundsgård)

Lundsgård eller Lundsgaard er et gods beliggende ved Grumtoft i det nordlige Angel i Sydslesvig. Administrativt hører Lundsgård under Grumtoft Kommune i Slesvig-Flensborg kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. I kirkelig henseende hører stedet under Grumtoft Sogn. Sognet lå i den danske periode indtil 1864 i Husby Herred (Flensborg Amt, Slesvig). Lundsgård Gods er på 350 hektar.

I middelalderen fandtes her en borg med tårn og vandgrav, der beboedes af ridderen Erik Nilsen. I 1500-tallet kom gården i besiddelse af Wisch-familien, som også ejede godserne Fulbro (Voldewraa) og Røst (Röst). I slutningen af 1500-tallet kom gården i Rantzau-slægtens eje. I 1564 rev Andreas Rantzau borgen ned og opførte den nuværende herregård på stedet. I årene omkring 1700 skiftede ejerskabet flere gange, inden gården 1722 kom igen i hænderne på Wisch-slægten. I 1908 gik ejerskabet endelig over til Asmus Petersen.

Lundsgård kunne bevare sin selvstændighed gennem flere århundreder, men var i 1600-tallet forenet med Søndersøgaard, hvorfra det fik tre gårde i Bønstrup. Godset rådede over spredtliggende ejendomme i Grumtoft Sogn (Bønstrup, Dollerup, Nørballe, Strygmølle, Terkelstoft) og Husby Sogn (Fulbro og Lyshøj). Som følge af patrimonialjurisdiktionens afskaffelse i 1853 kom Lundsgård under Husby Herreds jurisdiktion[1].

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Gerret Liebing Schlaber: Administrative tilhørsforhold mellem Ejderen og Kongeåen indtil 2007, Flensborg 2007, s. 348

54°46′42″N 9°39′11″Ø / 54.7782°N 9.6531°Ø / 54.7782; 9.6531

pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy