Spring til indhold

Massacre Canyon monument

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Massacre Canyon monumentet i lyserød granit set fra sydvest

Massacre Canyon monumentet i Hitchcock County, Nebraska, er rejst til minde om det sidste, store slag mellem pawnee- og lakota stammen den 5. august 1873.[1]:171 Det er samtidig det sidste, store slag mellem to indianerstammer i USA.[2]:222 Mindesmærket blev indviet den 26. september 1930 i nærheden af den gamle kampplads. Det er det første historiske monument i Nebraska finansieret med føderale midler.[1]:176

Massacre Canyon monumentet

[redigér | rediger kildetekst]

R. P. Colling fra Nebraska fik kontrakt på at udforme det obelisk-agtige monument[1]:176 efter at kongressen havde bevilget 7.500 dollars til opgaven.[1]:175 Monumentet af lyserød granit fra Minnesota er over 10 meter højt[1]:171 og vejer 91 tons. Tæt på toppen af mindesmærkets ene side er ansigtet af lakotaen John Grass hugget ud.[1]:172 På den modsatte side og lidt lavere er ansigtet af kampdeltager og pawnee høvding Ruling His Son udhugget.[1]:173

En indrammet tekst nederst mindes kampen og nævner de direkte eller indirekte involverede høvdinge på begge sider. Brulé lakota høvding Spotted Tails navn står der,[1]:172 skønt det er usikkert, om han deltog i sommerjagten.[3]:158

Op mod 5000 mennesker overværede afsløringen af monumentet den 26. september 1930, deriblandt mere end 20 lakotaer fra Rosebud reservatet i South Dakota.[4]:180

Som følge af en motorvejsændring blev monumentet flyttet knap 30 år senere, så det står ved Highway 34, men stadig i nærheden af den gamle slagmark.[2]:246

  1. ^ a b c d e f g h Taylog, A. L.: "Building the Massacre Canyon Monument." Nebraska History Magazine. Vol. 16, No. 3 (July, 1935). Pp. 171-177.
  2. ^ a b Riley, Paul D.: ”The Battle Of Massacre Canyon.” Nebraska History. Vol. 54, No. 2, (1973). Pp. 221-249.
  3. ^ ”Indian Office Documents On Sioux-Pawnee Battle.” Nebraska History Magazine. Vol. 16, No. 3 (July 1935). Pp. 147-160.
  4. ^ "Massacre Canyon Monument Dedication". Nebraska History Magazine. Vol. 16, No. 3 (July 1935). Pp. 179-181.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy