Spring til indhold

Nasjonalbiblioteket

Koordinater: 59°54′51″N 10°43′3″Ø / 59.91417°N 10.71750°Ø / 59.91417; 10.71750
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

59°54′51″N 10°43′3″Ø / 59.91417°N 10.71750°Ø / 59.91417; 10.71750

Nasjonalbibliotekets hovedadministration flyttede i 2005 ind i nye lokaler bygget i det gamle Universitetsbiblioteket i Henrik Ibsens gate i Oslo. Bygningen indeholder også blandt andet Norsk barnebokinstitutt.
Foto: Hans-Petter Fjeld

Nasjonalbiblioteket er et norsk bibliotek, som "bevarer fortiden for fremtiden" gennem en national kultur- og kundskabsbase. Rollen som nationalbibliotek indebærer blandt andet administrering af den norske pligtafleveringslov, som siger, at alle dokumenter som produceres i Norge, skal pligtafleveres til Nasjonalbiblioteket. Dette inkluderer bøger, aviser, tidsskrifter, digitale dokumenter, film, video, fotografi, kort, radioprogrammer, lydbøger, musik, nodetryk, postkort, plakater, småtryk og teatermateriale. Alt stilles til rådighed for publikum i Nasjonalbibliotekets publikumslokaler i Oslo.

Nasjonalbiblioteket har siden 2004 været under ledelse af Vigdis Moe Skarstein.

Nasjonalbiblioteket er underlagt Kulturdepartementet og er organiseret i fire fagafdelinger og tre stabsafdelinger. Alle afdelingerne har ansatte både i Oslo og Mo i Rana.

Nasjonalbilbliotekets afdeling i Oslo flyttede i 2005 tilbage til sine lokaler i det gamle Universitetsbiblioteket i Oslo ved Solli plass i Henrik Ibsens gate 110. Bygningen havde da været lukket i en længere periode på grund af ombygning og restaurering. Bygningen rummer også selvstændige organisationer som Norsk Musikkinformasjon, Norsk Jazzarkiv, Norsk Visearkiv, NORLA (Senter for norsk skjønn- og faglitteratur i utlandet) og Norsk Barnebokinstitutt. Bygningen ejes af det norske statslige selskab Entra Eiendom.

Gammel bibliotekssal i Nasjonalbibliotekets første etage. Foto fra 2005
Foto: Rémi Mathis
Fra bibliotekets nyere lokaler. Foto fra 2005
Foto: Rémi Mathis

Indtil 1989 blev nationalbiblioteksopgaverne i Norge, særlig pligtaflevering af trykt materiale og nationalbibliografi, varetaget af Norsk avdeling ved Universitetsbiblioteket i Oslo. Som en følge af Rana-omstillingen vedtog staten i 1988 at bidrage med midler til oprettelse af et nationalbibliotek. Afdelingen i Mo i Rana blev oprettet 1. oktober 1989. I 1998 blev store dele af Norsk avdeling ved Universitetsbiblioteket i Oslo overført fra Universitetet i Oslo til Nasjonalbiblioteket og blev Nasjonalbibliotekets afdeling Oslo.

I 2004–2005 blev Nasjonalbiblioteket omorganiseret fra en geografisk organisering til en funktionsorganisering, hvor afdelinger baserer sig på arbejdsopgaver uafhængig af deres geografiske fordeling.

Norske nationalbibliotekarer

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy