Ulrich Kons
Ulrich Kons | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 3. februar 1955 (69 år) Greifswald, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
Højde | 195 cm |
Uddannelse og virke | |
Beskæftigelse | Roer |
Deltog i | roning ved sommer-OL 1980 - mændenes otter |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser | Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Ulrich Kons (født 3. februar 1955 i Greifswald) er en tysk tidligere roer, olympisk guldvinder og dobbelt verdensmester.
Karriere
[redigér | rediger kildetekst]Roning
[redigér | rediger kildetekst]Kons roede i flere forskellige bådtyper i sin karriere. Sit første store internationale resultat opnåede han i toer med styrmand, hvor han i 1973 var med til at blive juniorverdensmester for DDR. Nogle år senere kom han med i den østtyske otter og var med til at blive seniorverdensmeter i 1977.[1]
Han var igen med i otteren, hvor han roede sammen med Bernd Krauß, Hans-Peter Koppe, Jens Doberschütz, Jörg Friedrich, Ulrich Karnatz, Uwe Dühring, Bernd Höing og styrmand Klaus-Dieter Ludwig, ved OL 1980 i Moskva. Efter at have vundet deres indledende heat sikrede de sig guldet næsten tre sekunder foran Storbritannien på andenpladsen, mens Sovjetunionen fulgte efter på bronzepladsen.[2]
Kons var fortsat med, da DDR efter en lang årrækkes dominering i otteren i 1981 måtte nøjes med en fjerdeplads ved VM. I 1982 var Kons skiftet til firer med styrmand og dette år med til at blive verdensmester i denne bådtype.[1]
Videre karriere
[redigér | rediger kildetekst]Kons er uddannet idrætslærer og rotræner. Han var efter sin aktive karriere ansat i sidstnævnte funktion i sin hjemklub ASK Vorwärts Rostock frem til den tyske genforening. Herefter arbejdede han først som sælger for et medicinalfirma, og senere blev han regional rotræner i Mecklenburg-Vorpommern.[3]
OL-medaljer
[redigér | rediger kildetekst]- 1980: Guld i otter
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b Ulrich Kons, worldrowing.com, hentet 17. oktober 2023
- ^ Eights, Men, olympedia.org, hentet 17. oktober 2023
- ^ Ulrich Kons, olympedia.org, hentet 17. oktober 2023
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Ulrich Kons' profil på Olympics.com (engelsk)
- Ulrich Kons' profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Ulrich Kons' profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Ulrich Kons' profil på Olympedia (engelsk)
- Ulrich Kons' profil på FISA (engelsk)