Spring til indhold

Vantore

Koordinater: 54°39′46″N 11°46′32″Ø / 54.66278°N 11.77556°Ø / 54.66278; 11.77556
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Vantore (Sjælland)
Vantore
Vantore
Vantores beliggenhed
Et kig mod øst ad Vantorevej

Vantore er en lille landsby på det sydøstlige Lolland. Landsbyen ligger i Guldborgsund Kommune og tilhører Region Sjælland.

Vantore nævnes på skrift første gang i 1231. Navnet kommer muligvis af det oprindelige navn på den nu næsten udtørrede Storesø, som da kan have heddet Wanti, af vante i betydn. "mangle" ("søen der ofte mangler vand") med efterleddet wara ("udyrket areal"). Altså Wantiwara: "det udyrkede areal ved søen Wanti".

Storesø ligger nu som mose- og engstrækninger syd for byen, afvandet mod øst til Guldborg Sund af Mårbækken. Sydvest for byen ligger Lillesø, der afvandes mod syd af Odderbækken.

I Jernalderen lå der et bælte af udyrket jord mellem Vantore og Frejlev, hvilket kan ses af stednavne som Nysted Skov og Bækkeskov. I dag findes kun den østligste del af skovene tilbage under navnet Roden Skov. Vantores område strakte sig i den tidlige middelalder sikkert også rundt om Nysted Nor til det, der i dag er Aalholm Folehave og Aalholm Hestehave. Store dele af sognet var i 12- og 1300-tallet ejet af kongen, som byggede borgen Aalholm før 1300. Men i 1409 fik Nysted købstadsrettigheder og derfor blev Vantore delt i en stor østlig og en lille vestlig del med Nysted by liggende i midten.

Vantore lægger navn til en håndboldklub. Kampene blev oprindelig spillet udendørs på en græsbane midt på Billevej. Fra 1974 har man spillet i Kettingehallen.

Der omtales en skoleholder i 1657 og en rytterskole blev bygget i 1722 på adressen Vantorevej 65. En ny skole opføres 1908 på Vantorevej 61. Nedlægges i 1965. En overgang i første halvdel af 1900-tallet brugtes yderligere en bygning som forskole eller "pogeskole". Både rytterskolen, skolen på Vantorevej 61 og Pogeskolen eksisterer endnu.

Administrativt/kirkeligt tilhørsforhold

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]


54°39′46″N 11°46′32″Ø / 54.66278°N 11.77556°Ø / 54.66278; 11.77556

pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy