Jens Kofoed

Dieser Importartikel ist fälschlicherweise im Artikelnamensraum. Bitte verschiebe die Seite oder entferne diesen Baustein.

Dieser Artikel (Jens Kofoed) ist im Entstehen begriffen und noch nicht Bestandteil der freien Enzyklopädie Wikipedia.

Wenn du dies liest:

• Der Text kann teilweise in einer Fremdsprache verfasst, unvollständig sein oder noch ungeprüfte Aussagen enthalten.
• Wenn du Fragen zum Thema hast, nimm am besten Kontakt mit den Autoren auf.

Wenn du diesen Artikel überarbeitest:

• Bitte denke daran, die Angaben im Artikel durch geeignete Quellen zu belegen und zu prüfen, ob er auch anderweitig den Richtlinien der Wikipedia entspricht (siehe Wikipedia:Artikel).
• Nach erfolgter Übersetzung kannst du diese Vorlage entfernen und den Artikel in den Artikelnamensraum verschieben. Die entstehende Weiterleitung kannst du schnelllöschen lassen.
• Importe inaktiver Accounts, die länger als drei Monate völlig unbearbeitet sind, werden gelöscht.

Vorlage:Importartikel/Wartung-2023-08

Jens Pedersen Kofoed (geboren am 3. November 1628 in Rønne; gestorben am 16. Mai 1691 in Maglegaard) var en af Bornholms befriere ved Svenskerkrigene i 1600-tallet.

Frederik 3., der i 1660 blev Danmarks første enevoldskonge, kæmpede med Sverige om Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm. Han havde mistet Skåne, Halland og Blekinge, og svensken stod i hele Danmark uden for København. I 1658 blev den svenske kommandant Johan Printzensköld dræbt i Rønne den 8. december af Villum Clausen med støtte af Jens Kofoed. Men på grund af opstandsgruppen, hvorfra Poul Ancher, Peder Olsen, Villum Clausen og Jens P. Kofoed er de mest kendte, kom Bornholm atter på danske hænder d. 9. december 1658, hvor de med list overtog Hammershus.

Der er rejst flere mindesten: en på torvet i Hasle hvor ti frihedskæmpe mindes. Jens Kofoed er mindet ved en mindesten i Sandvig med inskriptionen "Bornholms Befrier".

Jens Kofoed har som de tre andre fået opkaldt en bornholmsfærge efter sig. Færgen M/F Jens Kofoed blev, ikke at forveksle med "Bornholmsfærgen af 1962" der havde et skib af samme navn, i 2005 solgt til Eckerölinien. Skibet hedder i dag M/F Eckerö. Søsterskibet M/F Povl Anker sejler i dag stadig for Bornholmslinjen. Begge færger blev bygget på Aalborg Værft henholdsvis i 1978 og 1979.

Også Jens Kofods Gade ved Kastellet i København er opkaldt efter Jens Kofod. Gaden er en af fire bornholmsrelaterede gader på trekanten mellem Store Kongensgade, Esplanaden og Grønningen.

Stavemåden af efternavnet er varieret: det ses uden e, et eller to e'er. Den mest almindelige stavemåde er Kofoed, hvilket er grundlag for artiklens navngivning.

Literatur

• S. A. Sørensen: Koefoed (Kofod), Jens Pedersen. In: Carl Frederik Bricka (Hrsg.): Dansk biografisk Lexikon. Tillige omfattende Norge for Tidsrummet 1537–1814. 1. Auflage. Band 9: Jyde–Køtschau. Gyldendalske Boghandels Forlag, Kopenhagen 1895, S. 335–336 (dänisch, runeberg.org). 
• B. P. Berthelsen: Koefoed, Jens Pedersen. In: Christian Blangstrup (Hrsg.): Salmonsens Konversationsleksikon. 2. Auflage. Band 14: Kirkeskov–Kvadratrix. J. H. Schultz Forlag, Kopenhagen 1923, S. 265 (dänisch, runeberg.org). 
• Vorlage:Runeberg.org

[[Kategori:Personer i Karl Gustav-krigene fra Danmark-Norge]] [[Kategori:Danskere i 1600-tallet]] [[Kategori:Personer fra Bornholm]] [[Kategori:Slægten Koefoed (efterkommere af Hans Koefoed til Blykoppegaard)]] [[Kategori:Personer i Dansk Biografisk Leksikon]]