Zum Inhalt springen

Skööl (Matematiik)

Faan Wikipedia
Tekst üüb Öömrang
Tu en skööl hiar elementen (x,y) an en operatsion ().

Uun a matematiik as en skööl en mengde faan elementen an en operatsion, diar tau elementen faan detdiar mengde en traad tuwiset.

Sköölen kem mä taalen föör, man uk uun a geometrii.

At mengde faan a hial taalen () an at operatsion: tuuptäälen san det skööl .

Detdiar skööl hää sjauer eegenskapen:

  • Det sum faan tau hial taalen an as leewen weder en hial taal.
(Bi't dialen komt ei ünbedingt weder en hial taal ütj.)
.
At as ianerlei, of dü tuiarst an of an tuup täälst. Det sum blaft detsalew.
  • För arke hial taal täält:
.
At tuuptäälen mä nol feranert det taal ei. Nol as det (iansagst!) neutraal element bi't tuuptäälen.
  • För arke hial taal jaft at en taal , so dat täält:
.
Arke taal hää (genau ian!) jintaal , so dat hör sum nol as. Det jintaal as det inwers element faan (= ).

Abelsk Skööl

[Bewerke | Kweltekst bewerke]

En skööl as en Abelsk Skööl, wan bütj jodiar sjauer eegenskapen uk noch at Komutatiifgesets täält:

At mengde faan a ratjunaal taalen () an det operatsion: moolnemen san det Abelsk Skööl

Komutatiif ment, dü könst a elementen bi't moolnemen ferbütje:
.

Luke uk diar

[Bewerke | Kweltekst bewerke]
Commons Commonskategorii: Sköölteorii – Saamlang faan bilen of filmer
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy