Spring til indhold

Ben Bernanke

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
 Ben Bernanke
Personlig information
Født13. december 1953 (71 år) Rediger på Wikidata
Augusta, Georgia, USA Rediger på Wikidata
BopælDillon Rediger på Wikidata
Politisk partiRepublikanske parti Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedHarvard Universitet (1971-1975),
Massachusetts Institute of Technology,
Dillon High School (til 1971) Rediger på Wikidata
Medlem afEconometric Society (fra 1997),
National Academy of Sciences (fra 2021),
American Academy of Arts and Sciences,
Board of Governors of the Federal Reserve System (2002-2005) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseProfessor, økonom, lærer, bankier, politiker Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverPrinceton Universitet, Stanford University, New York University, Brookings Institution Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserGuggenheim-Stipendium (1999),
Adam Smith Award (2014),
Nobelprisen i økonomi (2022),
Fellow of the American Academy of Arts and Sciences,
Fellow of the Econometric Society (1997) med flere Rediger på Wikidata
Nobelpris  Nobelprisen i økonomi 2022
Signatur
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ben Bernanke (født 13. december 1953) er en amerikansk økonom. Han har i sin karriere både været embedsmand og forsker på absolut højeste niveau. Fra 1. februar 2006 til 31. januar 2014 var han direktør for den amerikanske centralbank Federal Reserve (Fed). I 2022 modtog han sammen med Douglas Diamond og Philip Dybvig Nobelprisen i økonomi for forskning i bankers adfærd og finanskriser.[1]

Bernanke fik sin universitetsuddannelse på Harvard University og sin ph.d. fra Massachusetts Institute of Technology. Herefter har han undervist på bl.a. Stanford University og London School of Economics samt været professorPrinceton University. Han var fra august 2002 til juni 2005 menigt medlem af bestyrelsen for den amerikanske centralbank, og blev derefter formand for Rådet af Økonomiske Rådgivere under George W. Bush. I oktober 2005 nominerede præsident Bush ham som efterfølger for centralbankdirektør Alan Greenspan, der var på vej på pension, og 1. februar 2006 efterfulgte Bernanke ham. Bernanke var således direktør for Fed under finanskrisen. Efter otte år på posten blev han ved udgangen af januar 2014 afløst af sin vicedirektør Janet Yellen.

Efter sin tilbagetræden som centralbankdirektør er Bernanke blevet tilknyttet den amerikanske tænketank Brookings Institute som medarbejder med titlen "Distinguished Fellow in Residence".[2] I marts 2015 startede han i denne egenskab en offentlig blog for fremover frit at kommentere økonomiske og finansielle forhold. Det første indlæg (ud over en opstarts-meddelelse[3]) handlede om årsager til det lave amerikanske renteniveau.[4]

Bernanke er især kendt for sine studier i 1980'erne af Depressionen i USA i 1930'erne. Blandt andet påviste han, hvordan talrige bankstormløb i årtiet var med til at forværre og forlænge krisen. Bankstormløbene medførte, at banker gik fallit, og dermed gik der værdifuld information tabt om deres kunder, hvorved samfundets evne til at kanalisere den private opsparing ind i produktive investeringer blev kraftigt forringet.[5]

  1. ^ "The Sveriges Riksbank Prize in Economic Sciences in Memory of Alfred Nobel 2022". Nobelstiftelsen. 10. oktober 2022. Hentet 11. oktober 2022.
  2. ^ Federal Reserve Chairman Ben Bernanke to Join Economic Studies at Brookings. Brookings Institute's hjemmeside. Hentet 4. februar 2014.
  3. ^ Inaugurating a new blog. Ben Bernanke's Blog 30. marts 2015. Hentet 1. april 2015.
  4. ^ Why are interest rates so low? Ben Bernanke's Blog 30. marts 2015. Hentet 1. april 2015.
  5. ^ "Press release: The Prize in Economic Sciences 2022. Nobelstiftelsens hjemmeside, offentliggjort 10. oktober 2022". Hentet 11. oktober 2022.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy