Spring til indhold

Ferenc Krausz

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Ferenc Krausz
21. maj 2007
Personlig information
Født17. maj 1962 (62 år) Rediger på Wikidata
Mór[1], Ungarn Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedBudapest Universitet for Teknologi og Økonomi (1981-1985),
Eötvös Loránd-universitetet (1981-1985),
Wien Tekniske Universitet (1988-1991) Rediger på Wikidata
Medlem afUngarsk Videnskabsakademi,
Det østrigske videnskabsakademi,
Academia Europaea (fra 2012),
Deutsche Akademie der Naturforscher Leopoldina (fra 2016),
Ruslands Videnskabernes Akademi (fra 2011) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseElektroingeniør, universitetsunderviser, kernefysiker, fysiker, teoretisk fysiker, laserfysiker[2] Rediger på Wikidata
FagområdeAttofysikk[3] Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverMunich-Centre for Advanced Photonics (2006-2009, 2010-2019), Ludwig-Maximilians-Universität München, Wien Tekniske Universitet, Max-Planck-Institut für Quantenoptik (fra 2004, 2007-2009) Rediger på Wikidata
ArbejdsstedMünchen, Wien, Garching bei München Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserZeiss Research Award (1998),
Verdienstkreuz am Bande des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (2011),
Sankt Stefans-ordenen,
Preis der Stadt Wien für Naturwissenschaften (2006),
Quantum Electronics Award (2006) med flere Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Ferenc Krausz (født 17. maj 1962[4]) er en ungarsk fysiker, der arbejder med attosekund-videnskab. Han er direktør for Max Planck Institute of Quantum Optics og professor i eksperimentalfysik ved Ludwig-Maximilians-Universität München i Tyskland. Hans forskningsgruppe har genereret og målt den første attosekund-puls og brugt det til at fange en elektron bevægelser inden i atomer, der grundlagde attofysik.[4] I 2023 modtog han nobelprisen i fysik sammen med Pierre Agostini og Anne L'Huillier.[4]

  1. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  2. ^ Navnet er anført på svensk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  3. ^ Navnet er anført på bokmål og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
  4. ^ a b c "Nobel Prize in physics goes to Pierre Agostini, Ferenc Krausz and Anne L'Huillier for research into electrons in flashes of light". CNN. 3. oktober 2023. Hentet 3. oktober 2023.


Spire
Denne naturvidenskabelige biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
pFad - Phonifier reborn

Pfad - The Proxy pFad of © 2024 Garber Painting. All rights reserved.

Note: This service is not intended for secure transactions such as banking, social media, email, or purchasing. Use at your own risk. We assume no liability whatsoever for broken pages.


Alternative Proxies:

Alternative Proxy

pFad Proxy

pFad v3 Proxy

pFad v4 Proxy